Cykelferie langs Elben: Prag - Dresden

Pris fra kr. 6.4958 dage216 kmSværhedsgrad ••◌◌◌Topografi ••◌◌◌Etapelængde •••◌◌
Rejsetyper: Cykelrejser
Destination: Tyskland
Ekstra kategorier, hvor rejsen skal vises: Aktive rejser, Cykelrejser
Galleri-mappe-navn: prag
Vi anbefaler (forsiden): Nej
Overview - teaser: Cykelferie fra Prag til Dresden gennem de smukke Saksiske alper langs floden Elben
Fra pris: Pris fra kr. 6.495
Dage: 8 dage
Kilometer: 216 km
Sværhedsgrad: Sværhedsgrad ••◌◌◌
Topografi: Topografi ••◌◌◌
Etapelængde: Etapelængde •••◌◌

Cykelferie fra Prag til DresdenTag på cykelrejse i hjertet af Europa mellem de to byer Prag og Dresden gennem det bøhmiske landskab, på stille landeveje og naturskønne stier langs floden Elben med sandstensbjergene i det Saksiske Schweiz som en malerisk kulisse.

Denne cykelrejse er en af vores mest populære - og det er ikke svært at se hvorfor. Turen går langs en af Europas mest populære cykelruter, Elberadweg fra Prag til Dresden, der er kendt for sin betagende naturskønhed og historiske charme. De godt 210 km langs floden Elben byder på en varieret blanding af naturlandskaber, historiske byer, vinmarker, frodige skove og åbne marker. På hele ruten følger man floder, først Vltava-floden fra Prag til Melnik og herfra Elben resten af vejen til Dresden. 

Højdepunkter på rejsen:

•  210 km på Elberadweg fra Prag til Dresden
•  'Den Gyldne By' - Prag
•  Byen Melnik
•  Floden Elben
•  Saksiske Schweiz
•  Bastai-Broen
•  'Elbens Firenze' - Dresden

 

 

 

 

 

REJSEBESKRIVELSE

Rejsen starter i Prag, hvor man har én hel dag til at udforske 'Den Gyldne By' der er en af Europas smukkest og mest ikoniske gamle middelalder hovedstæder. Tag turen gennem den UNESCO-bevarede gamle bydel, med sine brostensbelagte gader, farverige barokhuse, det astronomiske ur i det gamle rådhus, Karlsbroen og ikke mindst byens slot, der er verdens største.

Efter en hel dag i Prag er det næste morgen tid til at hoppe på cyklen og begynde tage hul på de 210 km cykelrejse til Dresden. Ruten starter med at følge Moldaufloden til Melnik, der har en lang vintraditionen. Fra Melnik fortsætter rejsen nu langs floden Elben gennem det bøhmiske landskab og byerne Litoměřice og Děčín.

Efter at have krydset grænsen til Tyskland befinder man sig nu i det område og den naturpark der går under navnet 'Saksiske Schweiz'. Dette område er kendt for sine sandstenbjerge. Disse bjergformationer her ved Elben var en yndet vandredestination for malere og intellektuelle i 1800-tallet- hvorfor man i dag finder en af Tysklands mest populære vandreruter i dette område, Malerweg. Der vil være tid til at stille cyklerne og tage turen op til den den berømte Bastei bro - hvorfra udsigten over de Saksiske Alper er helt fænomenal. Rejsen slutter i den tyske kulturby Dresden.

 

 

 



GRUPPEREJSE I SEPTEMBER 2024

Som noget helt nyt arrangerer vi i september 2024 en grupperejse mellem Prag og Dresden - Gruppecykelrejse: Prag - Dresden. Turen finder sted fra 9.-16. september 2024 og vil være skræddersyet, så vi udover at sende David, vores egen danske rejseleder med på turen, så vil vi også sørge for at inkludere en række aktiviteter og arrangementer herunder bl.a. vinsmagning i Melnik og sejlads på Elben.

Læs mere om rejsen her:   Gruppecykelrejse: Prag - Dresden


 

 

PÅ REJSEN KAN DU OPLEVE...

 

 

 

PRAG

Prag, også kendt som "Den Gyldne By," er en af Europas smukkest og mest ikoniske middelalder hovedstæder. Den velbevarede gamle bydel, med sine brostensbelagte gader, farverige barokhuse og det astronomiske ur i det gamle rådhus, er på UNESCOs verdensarvsliste. I Prag finder man også Karlsbroen, der forbinder Prags gamle bydel med Mala Strana-kvarteret og er berømt for sine gotiske arkitektur og skulpturer samt de mange gadesælgere og kunstnere der præger broen. Byens slot er verdens største. Her kan man gå på opdagelse blandt de mange bygninger, overdådige sale, gårdhaver og nyde den fantastiske udsigt over byen.

 

   


MELNIK

Melnik er en charmerende by beliggende i det nordlige Tjekkiet hvor floderne Elben og Moldau møder hinanden. Byen der har rødder tilbage til det 9. århundrede er mest kendt for sin vinproduktion og er centrum for Tjekkiets vinregion. De maleriske vinmarker og mange vinkældre hvor besøgende kan smage på lokale vine og udforske områdets vinkultur er populære attraktioner. Byen har også en imponerende arkitektonisk arv, inklusive det smukke Melnik Slot, som ligger på en bakketop og byder på en fantastisk udsigt over det omkringliggende landskab.

 

  


FLODEN ELBEN

Elben, også kendt som Labe på tjekkisk, er en af Europas største floder med en længde på omkring 1.094 kilometer. Den strækker sig gennem det centrale og østlige Europa og flyder gennem Tjekkiet, Tyskland og videre ind i Nordtyskland, hvor den til sidst udmunder i Nordsøen nær Hamburg. Elben har historisk været en af Europas vigtigste floder og har spillet en central rolle i handel, transport og kultur. Floden er kendt for sine naturskønne omgivelser, især i de øvre regioner i Tjekkiet og i nationalparken Saksiske Schweiz - mellem Prag og Dresden, der er kendetegnet ved sine dramatiske klippeformationer, dybe slugter og naturskønne stier.

 

 


SAKSISKE SCHWEIZ

Saksiske Schweiz strækker sig langs floden Elben, på grænsen mellem Tyskland og Tjekkiet. Området er kendt for sine dramatiske sandstensformationer der  over millioner af år er eroderet og har skabt imponerende kløfter, smukke raviner, og naturlige stensøjler. Saksiske Schweiz nationalpark blev oprettet i 1990 for at beskyttet områdets enestående natur og biodiversitet. Nationalparken er populær blandt vandrere, klatrere og naturelskere og indeholder et stort netværk af stier og vandreruter, der fører gennem det smukke landskab - ikke mindst den kendte vandrerute Malerweg.

 

 

 

BASTEI-BROEN

Bastei-broen ligger på en imponerende klippeformation i Saksiske Schweiz og er kendt for sine dramatiske og spektakulære udsigter. Broen strækker sig over en kløft mellem klipperne og giver en betagende udsigt over sandstensbjergene og floden Elben nedenfor. Bastei-broen der er bygget af sandsten, har en historie der går tilbage til det 19. århundrede, hvor den blev bygget som en del af et projekt for at gøre Saksiske Schweiz mere tilgængeligt for besøgende og broen har nu været en yderst populær turistdestination i over 150 år.

 

 

 

DRESDEN

Dresden er hovedstaden i delstaten Sachsen i det østlige Tyskland og en by med en rig historie, kultur og arkitektonisk arv, der går tilbage til det 12. århundrede. Dresden er kendt for sin imponerende arkitektur, der omfatter en blanding af stilarter fra barok og renæssance til moderne design. Under Anden Verdenskrig blev byen særdeles hårdt ramt af de allieredes bombardementer, som efterlod store dele af byen i ruiner. Den omfattende genopbygning efter krigen der genskabte mange af byens historiske skatte, var en imponerende bedrift. 

 

 

Rejseprogram

Dag 1: Ankomst Prag

Ankomst og indkvartering på hotel i Prag. 

 

Rejse med tog

Der er gode togforbindelser fra Danmark til hhv. Prag og Dresden. med kun et enkelt skifte i Hamborg. Turen tager ca. 12 timer. 

 

Bil

Det er muligt selv at køre til Prag og parkere dér. Vi kan hjælpe med at arrangere parkering. Ved rejsens afslutning i Dresden er det nemt at tage toget direkte tilbage til Prag.

 

Fly

Der findes flere daglige afgange mellem København og Prag. Fra Dresden findes der umiddelbart ingen direkte forbindelser til Danmark. 

 

Dag 2: Ophold i Prag

Dagen er på egen hånd i Prag.

Besøg det storslåede Prag Slot - verdens største slot, tag turen over den ikoniske Karlsbro med udsigt til Vltava-floden og udforsk den charmerende gamle bydel, der er optaget på UNESCOS Verdensarvsliste. 

Dag 3: Prag - Melnik, ca. 55 km

I dag starter den ca. 210 km lange cykeltur langs Elberadweg mod Dresden. 

Fra den tjekkiske hovedstad cykles langs floden Vltava. Vltava-floden, også kendt som Moldau på tysk, er hjertet i Prag og har i århundreder været byens livsnerve. Den deler byen i to halvdele, og dens bredder er foret med nogle af byens mest ikoniske bygninger og broer, herunder Karlsbroen og Prag Slot.

 

Vltava-floden tager en mod nord ud af Prag og ind i den tjekkiske vinregion omkring byen Melnik, der har en lang og stolt tradition for vinproduktion, der går århundreder tilbage. Melnik er også stedet hvor de to floder Vltava (Moldau) og Elben møder hinanden - Elben som man kommer til at følge resten af vejen til Dresden.

I Melnik finder man Melnik-slottet, der flot ligger på en bakketop med udsigt over de to floder. Slottet har været centrum for vinproduktion i århundreder og huser en vinkælder med en imponerende samling af vine. Det er muligt at besøge slottet til vinsmagning og en tur gennem slottets vinkælder.

Dag 4: Melnik – Litoměřice, ca. 45 km

Fra i dag vil man nu følge floden Elben hele vejen til Dresden. Dagens etape bringer en først til byen Roudnice, der byder på charmerende møde med det tjekkiske provinsliv. Turen går herefter videre mod byen Terezín, der spillede en tragisk rolle under Anden Verdenskrigs som koncentrationslejr og ghetto. Der er mulighed for at besøge Terezíns mindesmærker og museer.

Fra Terezín er der kun få kilometer til Litoměřice der er dagens destination. Litoměřice er en hyggelig gammel by, hvor bygninger i gotisk, barok og renæssancestil skaber en unik atmosfære. Byens vartegn er det berømte kalkhus, der er et flot eksempel på gotisk arkitektur.

Dag 5: Litoměřice – Děčín, ca. 50 km

Dagens rute går først til byen Ústí nad Labem, der er en industriby og den største by (udover Prag og Dresden) man kommer til at passere på ruten.

 

Som ruten fortsætter langs Elben, med floden på den ene side og de høje klipper på den anden kommer man snart til ruinerne af borgen Střekov, der ligger højt hævet over floden. Det er muligt at tage turen op til borgen og udforske det omkringliggende område med smukke udsigter over Elben og landskabet. 

 

Dagens slutdestination er byen Děčín, der er mest kendt for sit imponerende barokke slot, der står majestætisk på en klippeskråning over floden. Slottet blev oprindeligt opført som en borg i det 10. århundrede og blev senere omdannet til det imponerende barokke slot, som det er i dag. Det siges også, at den berømte komponist Frédéric Chopin besøgte dette sted for at søge inspiration til sin musik. 

Byen fungerer også som porten til det nærliggende naturområde Bøhmiske Schweiz og Saksiske Schweiz, som det hedder på den tyske side.

Dag 6: Děčín – Bad Schandau/Pirna, ca. 21/44 km

Dagen byder på en kort etape, hvilket blot giver mere tid til at nyde det flotte landskab der nu venter.

Kort efter at have forladt Děčín, krydses grænsen til Tyskland. Snart begynder de fantastiske men også bizarre klippeformationer i Elbens sandstensbjerge at rejse sig på begge sider af floden.

Dagen byder også på den hyggelige lille kurby Bad Schandau, der ligger i hjertet af Saksiske Schweiz. Bad Schandau er kendt for sine naturlige varme kilder og wellnessfaciliteter, og er derfor det perfekte sted at slappe af og forkæle dig selv efter et par dage på cyklen.

Dag 7: Bad Schandau/Pirna – Dresden, ca. 45/22 km

Videre langs Elben til Königstein, hvor der er mulighed for at besøge Königstein-fortet, der ligger flot hævet på en bjergtop med en imponerende udsigt over området.

Lidt længere oppe af floden når man til Bastei-broen, der er en populær destination for vandrere og turister. Fra broen kan man opleve en fantastisk flot panoramisk udsigt over det utrolige landskab i naturparken Saksiske Schweiz. 

Historisk set har navnet "Saksiske Schweiz" sin oprindelse i det 18. århundrede, da området begyndte at tiltrække kunstnere og besøgende fra hele Europa på grund af sin naturskønhed og lighed med Schweiz' alperegioner. 

 

Efter at have passeret Pirna - der er en charmerende by med en gammel bydel med smukke middelalderlige bygninger og brostensbelagte gader, begynder man at nærme sig rejsens endepunkt i Dresden, der hovedstaden i delstaten Sachsen. Byen har en rig historie, kultur og arkitektonisk arv, der går tilbage til det 12. århundrede. I moderne tid er byen kendt for være blevet særdeles hårdt ramt af de allieredes bombardementer under Anden Verdenskrig, hvilket efterlod store dele af byen i ruiner.

Dag 8: Hjemrejse fra Dresden

Hjemrejse fra Dresden

 


Inkluderet

  • 8 dages cykelferie
  • 7 overnatninger i delt dobbeltværelse på 3* hoteller
  • Morgenmad ifm. overnatning
  • Bagagetransport hver dag fra hotel til hotel
  • Detaljeret turbeskrivelse med kort og praktiske oplysninger, 1 sæt per værelse
  • Engelsk service-hotline
  • Pakkerejsegaranti


Ikke inkluderet

  • Flyrejse / tog / transport til Prag
  • Ekstra nætter
  • Aftensmad og frokost
  • Diverse entréer på ruten
  • Enkeltværelse (Tilkøb)
  • Personlige forsikringer

 

Muligheder for tilkøb

  • Leje af E-cykel, pris fra 1.990 kr.
  • Leje af turcykel, pris fra 990 kr.
  • Enkeltværelse, pris fra 1.850 kr.
  • Ekstra overnatning i Prag, pris fra 560 kr.
  • Ekstra overnatning i Dresden, pris fra 590 kr.

Afgange

 

Daglige individuelle afgange fra Prag fra april til slut oktober. 

 

Pris fra  6.495 kr. per person 

 

 
Periode Grundpriser fra       

1. april – 5. maj 2024
8. september – 31. oktober 2024

6.495,-
6. maj – 7. september 2024
6.995,-


Bestil rejse 

 

DENNE REJSE SOM GRUPPEREJSE i 2024
I september 2024 gennemfører vi cykelrejsen fra Prag til Dresden som grupperejse med dansk turleder, eksklusive arrangementer undervejs og muligheden for at tage turen i selskab med andre danskere. 

Læs mere om rejsen her: Gruppecykelrejse: Prag - Dresden
 

 

 

 

 

 

Har du spørgsmål?

Kontakt David på 61 61 33 43

ELBERADWEG

Elberadweg er en yderst populær cykelrute, der strækker sig over mere end 1.200 kilometer langs floden Elben gennem Tjekkiet og Tyskland fra Prag hele vejen til den lille tyske havneby Cuxhaven ved Nordsøen.

Floden Elben har altid spillet en central rolle som en vigtig transportvej og handelsrute mellem Centraleuropa og Nordsøen. Handelsmænd, riddere og rejsende har gennem tiden fulgt floden for at ELBERADWEGhandle med varer og udforske nye områder.

Elberadweg er hurtigt blevet en af Europas mest populære langdistance cykelruter. Rejsen på den godt 1.200 km lange rute byder på et yderst varieret udvalg af landskaber fra vadehavet til Elbens sandstensbjerge hele vejen til Bøhmen. Undervejs er der også rig mulighed for at opleve enestående kultur, Elberadweg går nemlig gennem gamle byer som Prag, Dresden, Magdeburg og Lutherstadt Wittenberg der med sine middelalder slotte, gotiske katedraler og gamle bydele tager en med på en rejse gennem århundreder af europæisk historie.

Hos Waterman Travel udbyder vi en række cykelrejser på Elberadweg: 

Prag - Dresden
Dresden - Magdeburg
Grupperejse: Prag - Dresden

 

Ofte stillede spørgsmål

Herunder finder du svar på det mest efterspurgte spørgsmål omkring rejsen.

Sværhedsgrad

Vi har valgt at rangere alle vores cykelrejser indenfor tre overordnede kategorier der hver siger noget om rejsens hårdhed.
De tre kategorier er:

Sværhedsgrad
Sværhedsgrad siger overordnet noget om hvor teknisk svær rejsen er dvs. hvor krævende den er ift. cykel og den cyklendes tekniske kompetencer. En rangering på 1-2 vil typisk betyde, at rejsen er velegnet for alle inkl. børn og at ruten stort set udelukkende foregår på isoleret asfalteret cykelsti. En rangering på 3-4 betyder, at der på ruten må forventes større strækninger med eksempelvis grus eller skovsti samt en større del cykling langs almindelige veje uden cykelsti. Disse rejser er velegnede for folk der er erfarne på en cykel. En rangering på 5 betyder, at rejsen primært foregår på grusstier, skovstier og i andet terræn, og at ruten kræver en høj grad af teknisk kompetence hos rytteren. Disse rejser er primært henvendt til folk med et højt teknisk niveau med godt udstyr og et ønske om en udfordrende cykelrejse.

Topografi
Topografi siger noget om hvor udfordrende rejsen er ift. højdemeter undervejs. En rangering på 1-2 betyder, at der på rejsen er få mindre bakker i let kuperet terræn. En rangering på 3-4 betyder, at rejsen går gennem kuperet terræn med en del bakker og stigninger, En rangering på 5 betyder, at en stor del af rejsen foregår i bjergrigt terræn, hvor der forekommer mange højdemeter både op og ned.

Etapelængde
Etapelænge refererer til hvor mange kilometer man i gennemsnit må forventes at skulle tilbagelægge hver dag. En rangering på 1-2 svarer til ca. 25-50 kilometer dagligt. En rangering på 3-4 svarer til 50-75 km dagligt. En rangering på 5 er over 75 km dagligt.

Bagagetransport

Er bagagetransport inkluderet på rejsen vil det fremgå under "Inkluderet". Hver rejsedeltager kan få transporteret ét stykke bagage dagligt.

Bagagen skal stå klar til afhentning senest kl. 9.00 hver morgen. Bagagen vil være til disposition på næste overnatningssted senest kl. 17.00. På hvert stykke bagage skal være påført bagagemærke hvor navn og telefonnummer tydeligt fremgår.

Overnatningssteder

Med mindre andet er angivet i rejsebeskrivelsen benyttes 2-3-stjernede hoteller og/eller kroer samt små lokale Bed & Breakfast steder. Den angivne pris er gældende for én person i delt dobbeltværelse inkl. morgenmad. De endelige overnatningssteder vil blive oplyst ca. 30 dage før afrejse.

Hvad er Elberadweg, og hvor lang er ruten fra Prag til Dresden?

Elberadweg er en berømt cykelrute, der følger floden Elben gennem Tjekkiet og Tyskland hele vejen til Nordsøen. Hele Elberadweg-ruten er på i alt ca. 1.200 kilometer, strækningen fra Prag til Dresden er på ca. 200 kilometer, afhængigt af den valgte rute.

Hvornår er den bedste tid til at cykle på Elberadweg fra Prag til Dresden?

Rejsen på Elberadweg fra Prag til Dresden har daglig afgang fra april til oktober. Forår og efterår er temperaturen mildere og der er mindre turistmængder. Elberadweg er en meget populær cykelrute, så sommeren igennem er den velbesøgt, en tur langs Elben om sommeren er dog en fantastisk oplevelse og derfor er det naturligvis også her, at de fleste vælger at tage turen.

Hvordan kommer man til Prag og hjem fra Dresden?

Prag og Dresden er godt forbundet med offentlig transport og har internationale lufthavne. Der findes flere gode togforbindelser fra Danmark til både Prag og Dresden med blot ét enkelt skifte i Hamborg. Togtuen tager ca. 10 timer. Derudover kan man naturligvis også vælge at køre i egen bil. Efter endt rejse i Dresden er det muligt at tage toget direkte fra Dresden til Prag.

Er Elberadweg velegnet for alle?

Elberadweg er velegnet til både begyndere og erfarne cyklister. Ruten er overvejende flad og har gode cykelstier, hvilket gør det relativt nemt at cykle.

Skal man medbringe egen cykel eller kan man leje en cykel på stedet?

Man kan gøre begge dele. Ønsker man ikke at benytte egen cykel, tilbyder vi muligheden for at leje enten el-cykel eller almindelig cykel.

Er det nemt at følge ruten på Elberadweg?

Ja. Elberadweg-ruten er godt skiltet hele.

Som en del af pakken vil man også få udleveret rutekort og beskrivelse af ruten. Ved ankomst til første hotel på rejsen vil man modtage en pakke med fysisk kort over ruten. Dertil findes også flere digitale kortmuligheder.

Hvordan er cykelforholdene på Elberadweg?

På størstedelen af ruten er der perfekte cykelforhold på cykelstier eller små landeveje, med masser af muligheder for at holde pauser i en af de små eller større landsbyer. Den Tjekkiske del af ruten er mindre udviklet end den Tyske, her kan der være enkelte stræk på landevej. Ruten er relativt flad og derfor yderst velegnet for langt de fleste.

Afrejsebrev og praktiske oplysninger?

Ca. 4 uger før afrejse fremsendes rejsens afrejsebrev. Dette brev vil bl.a. indeholde flybilletter, vouchere og praktiske oplysninger om rejsen.

Tilmeld vores nyhedsbrev

 

WATERMAN TRAVELS WEBSHOP


Som forberedelse til rejsen kan man via Waterman Travels webshop købe tøjprodukter,
der passer til vores aktive rejser - fra t-shirts til hættetrøjer og regnjakker.
Alle produkter er med Waterman Travels logo og med mulighed for at tilføje egen tekst. 

Classic Hoody Full Zip
Classic Hoody Full Zip
Varm sweatjakke med hætte.

Pris: 500 kr.

Gå til webshop 

Webster Regnjakke
Webster Regnjakke
En både sporty, stilfuld og vandtæt unisex jakke.

Pris: 550 kr.

Gå til webshop 

Premium Tee - Grå
Premium Tee - Grå
Moderne T-shirt med rund hals. Findes i flere farver.

Pris: 125 kr.

Gå til webshop 

X
Kontakt os

Kontakt os, hvis du har spørgsmål til rejsen