Cykelferie på Istidsruten

Ingen aktuelle afgange6 Dage290 Km.Sværhedsgrad •••◌◌Topografi •••◌◌Etapelængde •••◌◌
Rejsetyper: Cykelferie i Danmark, Cykelrejser
Destination: Danmark
Galleri-mappe-navn: istidsruten
Vi anbefaler (forsiden): Nej
Overview - teaser: Klassisk 6-dages cykelferie i det nordvestlige Sjælland fra Sorø gennem Odsherred til Holbæk, Roskilde, Lejre og Brorfelde.
Fra pris: Ingen aktuelle afgange
Dage: 6 Dage
Kilometer: 290 Km.
Sværhedsgrad: Sværhedsgrad •••◌◌
Topografi: Topografi •••◌◌
Etapelængde: Etapelængde •••◌◌

Cykelferie på Istidsruten Vores klassiske cykelferie i det nordvestlige Sjælland er ikke kun en af vores mest populære ture, men også den perfekte mulighed for at lære et af de smukkeste og mest ukendte hjørner af Danmark at kende, når turen går langs Istidsruten gennem det pittoreske danske landskab.

Denne cykelrejse er velegnet for alle - garvede cykelentutiaster såvel som nybegyndere, og byder over 6 varierende etaper på et helt særligt møde med det danske landskab, vores fælles fortid og natur, når turen går gennem de flade sø-områder omkring Sorø til det “bjergrige” UNESCO-landskab i Odsherred og videre gennem fjordområderne omkring Ise-, Holbæk- og Roskilde Fjord til Nationalpark Skjoldungernes Land og Naturpark Åmosen. 

Højdepunkter på rejsen:

•  UNESCO Global Geopark Odsherred
•  Tour de France "bjergene"
•  Naturpark Åmosen
•  Observatoriet i Brorfelde
•  Nationalpark Skjoldungernes Land

•  Roskilde
•  Sagnlandet i Lejre

 

 

Cykelferie på Istidsruten - kort

ISTIDSRUTEN

Det unikke danske istidslandskab, som blev skabt for 20.000 år siden og som kendetegnes ved de bølgende bakker, flade sø-landskaber og vilde heder, danner kulissen for denne cykelrejse gennem Odsherred, Midt- og Vestsjælland.

Vi har nøje udvalgt rejsens overnatningssteder, der både byder på godser, vandrehjem, B&B og hotel, og som på hver sin måde er et charmerende møde med det lokale i denne del af Danmark.

På udvalgte afgange inkluderer vi desuden en eksklusiv aften med middag, stjernekig og overnatning på Observatoriet i Brorfelde, der ligger på toppen af de majestætiske Sjællandske "Alper”.

På cykelferie på Istidsruten

Istidsruten går gennem Odsherred, Midt- og Vestsjælland. Området byder på smuk og varieret natur, historiske byer, og mange aktiviteter og oplevelser. Områdets diversitet både ift. natur, kultur og oplevelser gør denne del af Sjælland ideel til en cykelferie - på Istidsruten kan du bl.a. opleve: 

UNESCO Global Geopark Odsherred, der er Danmarks første UNESCO Geopark. At være UNESCO Global Geopark betyder, at området er anerkendt for sin unikke geologiske historie og kulturarv, og for sin bæredygtige udvikling. Geoparken dækker et område på ca. 260 km², og omfatter mange forskellige landskaber, såsom kyst, skov, bakker og søer. Det er kendt for sin særlige geologi og fossiler, der kan dateres tilbage til dinosaurernes tid.

Tour de France "bjergene" ved Odsherredbuerne, som Tour de France feltet passerede i 2022 og hvor danske Magnus Cort sikrede sig den prikkede bjergtrøje ved at vinde alle tre bjergspurter på hhv. Kårup Bakker, Høve Stræde og Åsevang.

Naturpark Åmosen der er et unikt område, hvor man kan opleve vilde heste og krondyr i deres naturlige habitat.

Observatoriet i Brorfelde på toppen af De Sjællandske "Alper" byder på stjernkig samt et indblik i området geologiske fortid. 

Det mytiske Nationalpark Skjoldungernes Land hvorfra  sagnkongerne Roar og Skjold regerede deres vikingeriger. Området byder på smukke bakkede landskaber, grønne skove og et smukt fjordlandskab omkring Roskilde Fjord.

Roskilde er en af Danmarks ældste byer og en gammel vikingehovedstad. På havnen kan man opleve gamle og "nye" vikingeskibe. I Roskilde Domkirke er flere danske konger og dronninger er begravet.  

Lejre er blandt Danmarks ældste vikingbyer. I Sagnlandet Lejre er det muligt at gå på opdagelse i vores fælles vikingefortid og opleve en rekonstruktion af en gammel en vikingehal. 

Alt i alt er en cykelferie på Istidsruten en oplevelse med meget at tilbyde, fra naturskønne områder til kulturelle oplevelser, fra aktiviteter til god mad og drikke - et oplagt valg for dem, der søger en aktiv ferie i naturskønne omgivelser.

 

 

Rejseprogram

Dag 1: Sorø – Jyderup ca. 60 km

Rejsen starter i klosterbyen Sorø på Vestsjælland der imponerer med sin begivenhedsrige historie, flotte natur og hyggelige bymiljø. Herfra går turen gennem de skovrige områder udenfor byen inden det smukke agerlandskabet udfolder sig mens man følger de små landeveje gennem det vestlige Sjælland. Ved Danmarks 4. største sø ligger Vikingecenter Fugledegård, der også er porten til Naturpark Åmosen der byder på et varierende og uforstyrret landskab med et rigt dyreliv, gamle dybe skove og søerne Tissø og Skarresø.

 

Oplevelser på dagens rute:

•  Naturpark Åmosen
•  Formidlingscenter Fugledegård
•  Tissø 
•  Strids Mølle
•  Jyderup

 

Veje og terræn: Den første del af ruten umiddelbart efter Sorø foregår på skovveje og grusstier derudover byder dagen på forholdsvis fladt terræn med få bakker langs almindelig landevej. 

Dag 2: Jyderup – Nykøbing Sj. ca. 65 km

I det nordvestlige hjørne af Sjælland ligger Danmarks første UNESCO-Global Geopark, UNESCO Global Geopark Odsherred. Odsherred har fået denne flotte internationale anerkendelse pga det unikke Istidslandskab der udfolder sig i området bl.a. omkring Odsherredbuerne, som Tour de France feltet passerede i 2022 og hvor danske Magnus Cort sikrede sig den prikkede bjergtrøje ved at vinde alle tre bjergspurter på hhv. Kårup Bakker, Høve Stræde og Åsevang. Ruten går igennem det bakkede landskab over to af Tour de France “bjergene” inden man når turens nordligste punkt ved Nykøbing Sj. og Anneberg Kulturpark der byder på mikrobryggeri, kunstnerfløj og bæredygtig michelinstjerne gastronomi. 

  

Oplevelser på dagens rute:

•  Dragsholm Slot
•  
UNESCO Global Geopark Odsherred
•  
Odsherredbuerne
•  
Tour de France stigninger
•  
Esterhøjstenen
•  
Trundholm Mose
•  
Anneberg Kulturpark

 

Veje og terræn: Dagens etape byder på mange bakker især på stykket efter Havnsø og Dragsholm Slot og foregår primært på almindelig landevej.

 

Dag 3: Nykøbing Sj. - Holbæk ca. 40 km

Fra Anneberg fortsætter Istidsruten gennem UNESCO Global Geopark Odsherred langs Nykøbing Bugt og gennem det bølgende bakkelandskab langs Isefjorden til det opdæmmede Lammefjords-område, hvor de to dæmninger Sidinge og Audebo passeres. Lammefjords-området er det laveste punkt i Vesteuropa, 7 meter under havets overflade. Turen fortsætter rundt på det smukke Tuse Næs inden dagens etape slutter ved Holbæk.

 

Oplevelser på dagens rute:

•  UNESCO Global Geopark Odsherrede
•  
Lammefjorden
•  
Audebo og Sidinge dæmningerne
•  Tuse Næs

Veje og terræn: Dagens etape foregår på landevej i et landskab med en del bakker.

Dag 4: Holbæk - Roskilde, ca. 50 km

Efter at have passeret købsstaden Holbæk følger ruten Holbæk Fjord til Nationalpark Skjoldungerens Land, hvor sagnkongenerne Roar og Skjold regerede fra vikingehovedstanden i Lejre og senere Roskilde. Det bølgende landskab omkring Lejre byder på et væld af gamle vikingefund, gravhøje og stensætninger mens du i Sagnlandet Lejre kan tage på en rejse tilbage i tiden og bl.a. opleve en rekonstruktion af Danmarks største Kongehal, der blev fundet et stenkast derfra i 2009. Fra Sagnlandet går turen over det bakkede landskab langs dele af Skjoldungestien til domkirkebyen Roskilde, der med sin over 1000-årige historie, er en af Danmarks ældste byer og hvis UNESCO-bevarede Domkirke er hvilested for de sidst mange generationer af den danske kongefamilie. Ved Roskilde havn er det muligt at fortsætte med at udforske vikingernes verden på Vikingeskibsmuseet, der har Nordeuropas største samling af unikke vikingeskibsvrag.

 

Oplevelser på dagens rute:

•  Holbæk
•  
Tempelkrogen
•  Nationalpark Skjoldungernes Land
•  Sagnlandet Lejre
•  Roskilde by


Veje og terræn:
Dagens etape starter i forholdsvis fladt terræn omkring Holbæk Fjord, men bliver mere bakket omkring Nationalpark Skjoldungernes Land. Vejunderlaget består af både landevej, grus- og skovstier. 

Dag 5: Roskilde - Brorfelde, ca. 50 km

Fra Roskilde, der er rutens østligste punkt, går turen nu tilbage mod vest over Lejre og gennem det Midtsjællandske landskab og de store skovarealer omkring Bidstrupskovene, forbi godset Sonnerupgård til De sjællandske Alper, der er et typisk dødislandskab, hvor efterladte brudstykker af gletsjere har formet de dybe dale og søer. Der venter en solid klatretur når De sjællandske Alper skal forceres for at nå toppen og Observatoriet i Brorfelde, hvor vi byder på et eksklusivt arrangement med middag, stjernekig og overnatning i de gamle forskerboliger. 

 

Oplevelser på dagens rute:

•  Roskilde Domkirke
•  
Vikingeskibsmuseet i Roskilde
•  Eksklusiv arrangement på Observatoriet i Brorfelde med middag og stjernekig

 

Veje og terræn: Dagens etape er meget varieret med en del større bakker sidst på ruten. Vejunderlaget består af både landevej, grus- og skovstier. 

Dag 6: Brorfelde - Sorø, ca. 35 km

Fra toppen af De sjællandske Alper begynder det at flade ud, hvorefter man igen passerer gennem Naturpark Åmosen. Ruten går herfra via Nordskoven med den store sten, Sengestenen, over Bromme plantage og de gamle grusgravsområder til Sorø. Den gamle klosterby Sorø byder på kunstmuseum, Sorø Akademi, Klosterkirken, Klosterporten og den flotte Akademihave. Det sidste stykke af ruten fortsætter rundt om Sorø Sø forbi Parnas natur- og aktivitetspark. 

 

Oplevelser på dagens rute:

•  Naturpark Åmosen
•  
Bromme Plantage
•  Sorø Akademi
•  Sorø Klosterkirke
•  Akademihaven
•  Sorø Sø
•  Parnas natur- og aktivitetspark


Veje og terræn:
Størstedelen af etapen foregår langs almindelig landevej i let bakket terræn. Omkring Sorø går ruten lejlighedsvis langs grus- og skovstier. 

 


Inkluderet 


  • 6 etaper på Istidsruten
  • 5 overnatninger i delt dobbeltværelse
  • Morgenmad ifm. overnatning
  • Detaljeret rejsebeskrivelse og praktiske oplysninger
  • Gratis parkering under opsyn i Sorø under hele rejsen
  • Pakkerejsegaranti


Ikke inkluderet

  • Cykler & cykeludstyr
  • Aftensmad og frokost
  • Diverse entréer på ruten
  • Enkeltværelse (Tillæg 1.500 kr.)
  • Personlige forsikringer

 

Muligheder for tilkøb

  • Leje af E-cykel (200 kr. per dag)
  • Ekstra overnatning i Sorø på første og/eller sidste dag, spørg for pris

 


Priser

 

Ingen aktuelle afgange
 

 

Har du spørgsmål?

Kontakt David på 61 61 33 43

 

 

Hvad er Istidsruten?

Istidsruten (rute 44) er en ny cykelrute der løber gennem det unikke danske istidslandskab i det nordvestlige Sjælland. 

Ruten blev officielt åbnet i 2020 og er tilrettelagt i samarbejde mellem Odsherred, Kalundborg, Lejre, Sorø og Holbæk Kommune og seks oplevelsescentre, med støtte fra Nordea Fonden.

Størstedelen af ruten går langs stier og småveje gennem et varierende landskab der bl.a. består af morænebakker, smeltevandssletter og tunneldale. Undervejs passeres bl.a. de seks oplevelsescentre: Observatoriet i Brorfelde, Naturpark Åmosen, Nationalpark Skjoldungernes Land, Museum Vestsjælland, Sagnlandet Lejre og UNESCO Global Geopark Odsherred.

 

 

 

 

På hjulet af Tour de FrancePå hjulet af Tour de France

Prøv kræfter med ægte Tour de France "bjerge" på toppen af Danmark

Når Istidsruten går over det fredede bakkelandskab Odsherredbuerne nord for Dragsholm slot på den Sjællandske vestkyst, bevæger man sig samtidig ind på ruten hvor Tour de France feltet i sommeren 2022 kørte igennem og hvor danske Magnus Cort vandt alle tre bjergspurter.
Istidsruten går over Tour de France "bjergene" Kårup Bakker og Høve Stræde, men har man også mod på prøve kræfter med den tredje bjergspurt over Åsevang, kræver det kun en lille omvej for også at få den med.

 

 

 

 

Landlig idyl og provinsiel charme...

 

Landlig idyl og provinsiel charme...

På rejsen har vi nøje udvalgt fem overnatningssteder, der tilsammen rummer både landlig idyl, store kulturoplevelser og byliv. 

Overnatningsstederne inkluderer bl.a. godser, kulturinstitutioner, kroer og vandrehjem, mens vi på Observatoriet i Brorfelde som noget helt eksklusivt skal overnatte i de gamle forskerboliger.

Det eventyrlige danske sommerlandskab med små hyggelige landsbyer, grønne skove og frodige bakkelandskaber danner rammen om rejsen langs Istidsruten med overnatning i byerne Jyderup, Nykøbing Sj., Holbæk, Roskilde og Brorfelde.

 

  

 

 

Stjernekiggeraften på Observatoriet i Brorfelde

 

Stjernekiggeraften på Observatoriet i Brorfelde

Oplev Danmarks største teleskop og gå på opdagelse blandt stjernerne.

På toppen af De sjællandske Alper ligger Danmarks største observatorium der indtil for 20 år siden fungerede som forskningsstation. I dag er Observatoriet i Brorfelde åbent for offentligheden, hvor der bydes indenfor til både kosmiske og mere jordnære oplevelser.

Som noget helt eksklusivt inkluderer vi hos Waterman Travel en helt unik aften på Observatoriet i Brorfelde, med stjernekiggeri, middag og overnatning i de gamle forskerboliger.

 

 

  

 

En rejse i fælleskab...

 

En rejse i fælleskab...

På vores rejser langs Istidsruten har vi faste afgange hver tirsdag fra juni til og med til slut august. 

Rejsen på Istidsruten er ikke som sådan en grupperejse, dog betyder de faste afgange, at vi kan have op til 16 deltagere med afrejse samme dag. Derfor vil man undervejs typisk opleve, at møde andre der også cykler Istidsruten med Waterman Travel til f.eks. morgenmaden og ifm. vores arrangement på Observatoriet i Brorfelde. Vi oplever altid, at der under rejsen bliver skabt en god fælleskabsstemning blandt de rejsende, hvor der omkring morgenbordet bliver hygget og udvekslet anekdoter om gårdsdagens strabadser. 



 

Kundeoplevelser

Cykelferie på Istidsruten

"Det var en meget veltilrettelagt tur grundig information."
"hyggeligt aften arrangement på Brorfelde og spisning"
"God service minded guide"
"Idyllisk, Varierende landskab, Hyggelig, Velegnet til alle, Mange oplevelser, Varierende natur"

Ofte stillede spørgsmål

Herunder finder du svar på det mest efterspurgte spørgsmål omkring rejsen.

Sådan kommer du til Sorø

Sorø ligger centralt på Vestsjælland ca. 50 min med bil eller tog fra København og blot ca. 20 min fra Storebæltsbroen. Motorvejen E20 løber lige igennem Sorø (Afkørsel 37).

Ankomst med tog
Fra Sorø er der direkte togforbindelse til/fra København, Københavns Lufthavn eller Jylland med intercity tog.

Gratis parkering i Sorø

Parkering under hele rejsen kan ske gratis hos Waterman Travel på vores adresse lidt uden for Sorø

Ankomst til Sorø

På førstedagen skal der tilbagelægges godt 60 km., hvorfor vi anbefaler, at man ankommer til Sorø tidligt for at påbegynde dagens etape så tidligt som muligt. Har man ikke mulighed for at være i Sorø tids nok til at ankomme og køre dagens etape samme dag, har vi mulighed for at arrangere en overnatning i Sorø til en god pris. Kontakt os gerne for et tilbud.

Uanset om man vælger at benytte sig af den gratis parkering hos Waterman travel eller ej, går turen langs Istidsruten forbi Waterman Travels adresse, hvor vi vil stå klar til at udlevere kort og øvrige rejsedokumenter.

Sværhedsgrad

Vi har valgt at rangere alle vores cykelrejser indenfor tre overordnede kategorier der hver siger noget om rejsens hårdhed.
De tre kategorier er:

Sværhedsgrad
Sværhedsgrad siger overordnet noget om hvor teknisk svær rejsen er dvs. hvor krævende den er ift. cykel og den cyklendes tekniske kompetencer. En rangering på 1-2 vil typisk betyde, at rejsen er velegnet for alle inkl. børn og at ruten stort set udelukkende foregår på isoleret asfalteret cykelsti. En rangering på 3-4 betyder, at der på ruten må forventes større strækninger med eksempelvis grus eller skovsti samt en større del cykling langs almindelige veje uden cykelsti. Disse rejser er velegnede for folk der er erfarne på en cykel. En rangering på 5 betyder, at rejsen primært foregår på grusstier, skovstier og i andet terræn, og at ruten kræver en høj grad af teknisk kompetence hos rytteren. Disse rejser er primært henvendt til folk med et højt teknisk niveau med godt udstyr og et ønske om en udfordrende cykelrejse.

Topografi
Topografi siger noget om hvor udfordrende rejsen er ift. højdemeter undervejs. En rangering på 1-2 betyder, at der på rejsen er få mindre bakker i let kuperet terræn. En rangering på 3-4 betyder, at rejsen går gennem kuperet terræn med en del bakker og stigninger, En rangering på 5 betyder, at en stor del af rejsen foregår i bjergrigt terræn, hvor der forekommer mange højdemeter både op og ned.

Etapelængde
Etapelænge refererer til hvor mange kilometer man i gennemsnit må forventes at skulle tilbagelægge hver dag. En rangering på 1-2 svarer til ca. 25-50 kilometer dagligt. En rangering på 3-4 svarer til 50-75 km dagligt. En rangering på 5 er over 75 km dagligt.

Bagagetransport

Er bagagetransport inkluderet på rejsen vil det fremgå under "Inkluderet". Hver rejsedeltager kan få transporteret ét stykke bagage dagligt.

Bagagen skal stå klar til afhentning senest kl. 9.00 hver morgen. Bagagen vil være til disposition på næste overnatningssted senest kl. 17.00. På hvert stykke bagage skal være påført bagagemærke hvor navn og telefonnummer tydeligt fremgår.

Måltider

Inkluderede måltider fremgår under afsnittet "Inkluderet". Eventuelle tilbud om tilkøb af måltider undervejs på ruten vil blive fremsendt ca. 30 dage før afrejse.

Overnatningssteder

Med mindre andet er angivet i rejsebeskrivelsen benyttes 2-3-stjernede hoteller og/eller kroer samt små lokale Bed & Breakfast steder. Den angivne pris er gældende for én person i delt dobbeltværelse inkl. morgenmad. De endelige overnatningssteder vil blive oplyst ca. 30 dage før afrejse.

Cykel

Det er muligt at benytte egen cykel på rejsen. Vi tilbyder også muligheden for at leje cykel og Elcykel.

Cykelleje

Waterman Travel tilbyder muligheden for at leje en cykel til rejsen. Cyklen vil være til rådighed fra et angivet tidspunkt på afrejsedagen ved afrejsedestinationen, og skal afleveres igen på slutdestinationen på sidste rejsedag.

Leje af cykel kan foretages ifm. bestilling af rejsen.

Navigation

Nogle pakker inkluderer detaljeret information omkring ruten, samt fysiske og digitale kort til brug undervejs. Er dette inkluderet vil det fremgå under afsnittet "Inkluderet".

Afrejsedatoer

Afrejsedatoer fremgår under rejsekalenderen. Fremgår der ingen datoer er det i udgangspunktet fordi, at vi kan arrangere individuel daglig afrejse. Kontakt os for mere information

Faste afrejsedatoer
Nogle rejser har faste afrejsedatoer med plads til i alt 14 rejsende per afgang. Undervejs cykler de enkelte deltager individuelt i eget tempo. Alle overnatningssteder er fælles. Enkelte arrangementer undervejs er fælles, her er blandt andet tale rundvisninger, evt. måltider, eller andre særarrangementer. Her vil det være den enkelte rejsendes eget ansvar at være på den pågældende lokation til det angivne tidspunkt. Et detaljeret rejseprogram med alle tider og adresser vil blive fremsendt forud for afrejse.

Veje, terræn og underlag

Terrænet man begiver sig igennem langs Istidsruten er meget varieret, fra det relativt flade landskab omkring Sorø, til det bakkede landskab i Odsherred og de store “bjerge” omkring Vejrhøj og Brorfelde. Flere steder på ruten cykles på grus- og skovstier, hvorfor vi vil anbefale, at man ikke cykler med alt for tynde dæk.

Tilmeld vores nyhedsbrev

 

WATERMAN TRAVELS WEBSHOP


Som forberedelse til rejsen kan man via Waterman Travels webshop købe tøjprodukter,
der passer til vores aktive rejser - fra t-shirts til hættetrøjer og regnjakker.
Alle produkter er med Waterman Travels logo og med mulighed for at tilføje egen tekst. 

Classic Hoody Full Zip
Classic Hoody Full Zip
Varm sweatjakke med hætte.

Pris: 500 kr.

Gå til webshop 

Webster Regnjakke
Webster Regnjakke
En både sporty, stilfuld og vandtæt unisex jakke.

Pris: 550 kr.

Gå til webshop 

Premium Tee - Grå
Premium Tee - Grå
Moderne T-shirt med rund hals. Findes i flere farver.

Pris: 125 kr.

Gå til webshop 

X
Kontakt os

Kontakt os, hvis du har spørgsmål til rejsen