Pionerfiskeri i et af de få uudforskede områder i verden.
West Papua er en del af Indonesien og det har tidligere heddet Irian Jaya. Det er stadig ret uudforsket rent fiskemæssigt og da der ikke er ret mange der fisker herude, er fiskeriet stadig ret jomfrueligt. På øen Misool findes der både et spændende fiskeri i havet og i floderne så artsfiskeriet er helt i top.
Fiskeriet: Vi fisker fra ældre joller med plads til 3 mand i hver båd. Fiskepladserne ligger ½-1 time fra vores hus og vi kan fiske både i floden og havet på samme dag.
I havet: Her fisker vi med popper og stickbait efter arter som GT, spanish mackrel, grouper, barracuda og mange flere. Jigging er målet især fisk som dogtooth tun, grouper og napoleon fisk.
Gennemsnitsstørrelsen på fiskene her er ikke enorm men til gengæld kan der være mange fisk og ind imellem kommer der også de helt store Gt´er på op mod 40 kilo. Som så mange andre steder i verden skal der nogle gange kæmpes for fiskene. Til tider kan man opleve helt forrygende fiskeri efter Spanish Mackrel med masser af fisk og tilmed store fik på over 30 kilo er fanget.
I floden: Her fisker vi fra samme både og det er spændende fiskeri efter blackbass og den sjældne spottet tail bass. Fiskeriet foregår inde i junglen på mindre floder med små woblere og fiskene er utroligt stærke. Man kan både kaste og trolle disse fisk. At fange en blackbass er ikke nemt og at fange en spottet tail bass er virkelig en bedrift for en lystfisker og begge arter er hårdt fightende. Indimellem bliver der endda fanget GT´ere langt oppe i floden.
Opholdet: Vi bor på homestay på øen Misool i West Papua som er en del af Indonesien. Det er basic indkvartering men dog med primitiv toiletter og bad. Der bliver lavet mad til os dagligt og frokosten indtages for det meste på en øde ø i lidt skygge i middagsheden.
Så hvad kan du forvente:
Denne tur er én af de ture hvor vi bevæger os ud på nye områder og derfor kender vi ikke alle detaljer på forhånd, til gengæld kan vi være nogle af de første som fisker i disse vande. Det er netop det som vi selv synes er så spændende og derfor vil vi gerne være dem som træder de første spor. Til gengæld må deltagerne på disse ture være indstillet på at tingene ikke er som i den vestlige verden og rejseplaner osv. kan ændres undervejs. Standarden på overnatninger og udstyr er lavere end på andre ture.
Når man deltager i en tur til områder som West Papua er her mulighed for noget jomfrueligt fiskeri som ikke findes mange steder i verden. Fiskerigdommen er stor og forventningen er bestemt at fange mange fisk og spændende nye arter som ikke normalt fanges på vores ture.
Vores samarbejdspartner har ene-rettighed på at drive sportsfiskerture i dette område og Misool øen er et pragtfuldt sted at dykke.
Rejseplan:
Dag 1 Afrejse om aftenen
Dag 2 Ankomst Jakarta
Dag 3 Videre til Sorong og båd til Misool
Dag 4 Fiskeri
Dag 5 Fiskeri
Dag 6 Fiskeri
Dag 7 Fiskeri
Dag 8 Fiskeri
Dag 9 Fiskeri
Dag 10 Til Sorong
Dag 11 Jakarta og hjem til Danmark