Hvordan styrer man en hundeslæde?
Når man tager på hundeslæderejse venter der en række spændende oplevelser ikke mindst dét at styre en hundeslæde gennem snelandskabet og mærke den tætte forbindelse til hundene, slæden og sneen. Det kræver ingen forudgående kendskab eller erfaring med hundeslædekørsel for at tage på en rejse med hundeslæde, vores guider sørger altid for grundig oplæring og vejledning under hele rejsen.
En af de første opgaver inden rejsen på hundeslæde kan begynde er at hjælpe med at fodre slædehundene. Hundene kan være lidt reserverede de første dage, men efterhånden som rejsen skrider frem, vil de begynde at genkende en. Det er altid en god ide at prøve at lære navnene på hundene at kende, dette hjælper med at opbygge et tæt forhold mellem dig som hundeslædefører og dine slædehunde, et forhold der for hele rejsen med hundeslæde bliver en gennemgående faktor.
På en hundeslædereje bruges normalt hundeteams på fire til ti hunde, antallet vurderes ud fra de individuelle hundeførere og deres erfaring. I hold med seks eller flere hunde er hundene selet i par. De to nærmest slæden er typisk de stærkeste og er kendt som “Wheel Dogs”, den midterste duo kaldes ”Team Dogs” mens de forreste er førerhundene. Som noget af det første inden hundeslæderejsen begynder lærer man at sele og afsele hundene.
-♦-♦-♦-♦-
Læs mere om hvordan det er at rejse med hundeslæde i Arktis
At rejse med hundeslæde - En unik rejseoplevelse i Arktis
-♦-♦-♦-♦-
Som nybegynder på hundeslæde
For alle rejser med hundeslæde gælder det, at der inden starten vil være en grundig instruktion fra guiderne, der gennemgår alle de vigtige principper som er nødvendige at kende for at kunne begive sig ud på hundeslædetur. Der er naturligvis ingen der bliver sendt afsted med en hundeslæde uden at have fået tilstrækkelig grundig indføring i kørslen med hundeslæde og inden at guiderne vurderer at den enkelte er i stand til at håndtere hundeslæde og slædehundene korrekt.
For deltagere med tilstrækkelig erfaring indenfor hundeslædekørsel er det almindeligt, at de bliver tildelt deres eget hundeteam fra starten. For deltagere uden tidligere erfaring med hundeslædekørsel vil det dog nogle gange være en mulighed at starte med at køre i et tandemteam med 2 slæder og 8 hunde. Denne metode bruges ofte med nybegyndere da det en god og sikker måde at blive bekendt med hundeslædekørsel og dens forskellige facetter. Det skaber nemlig en god tryghed i læringsfasen, at man kan være to til at styre og bremse.
Skal man en længere tur over flere dage, og starter man med tandemkørsel, er der senere mulighed for at frakoble slæderne fra hinanden over undervejs overgå til enkeltteams hvor man styrer sin egen slæde.
Starten er altid fyldt med høj adrenalin, både for slædehundene og for hundeførerne. På rejserne kan der typisk være fire til seks ”nye” hundeslædeførere plus guider, hvilket kan resultere i omkring 40-50 slædehunde, der alle ved, at det er ved at være tid til at "gå tur". Atmosfæren er derfor elektrisk og ikke mindst højlydt.
Den mest almindelige vanskelighed for nybegyndere er at kunne slappe af under kørslen. Adrenalinen og frygten for at falde af får normalt nybegyndere til at spænde op, især i nakke, skuldre og arme. At spænde op udmatter meget hurtigt og øger derfor også sandsynligheden for at falde af. Det er optimalt at forsøge at have en let og afslappet stilling, der frit kan reagere på sving og bump på sporet.
Sådan drejer man med en hundeslæde
Alle ekspeditioner ledes af en ekspertguide, der kender ruten. De andre hold af slædehundehold vil følge denne førende slæde, selv hvis den førende slæde er ude af syne. På ekspeditionerne følger man typisk allerede etablerede stier, hvor sneen er komprimeret. Det kræver nemlig en hel del mere af både hundene og hundeføreren at bevæge sig gennem dyb sne. På en flerdagstur, hvor der har været kraftig sne henover natten, kan hundeslædekørslen derfor byde på ekstra hårdt arbejde dagen efter.
Til at styre slæde og slædehundene bruges en række kommandoer. Hundene har meget god hørelse, så kommandoer behøver ikke blive råbt. En god hundefører er i stand til at arbejde roligt i harmoni med hundene og råber ikke ad dem. Alle slæder er desuden udstyret med en bremse, som hundeføreren står på for at stoppe slæden. Bremsen skal dog altid bruges med omhu, det er meget bedre at bruge bremsen forsigtigt for at opretholde en lavere hastighed end at træde på den gentagne gange da dette slider hundene meget hurtigt.
At dreje med en hundeslæde kræver lidt træning – træning som guiden altid vil sørge for man får inden rejsen begynder for alvor. Når man drejer med en hundeslæde, skal man læne sig ind i svinget, som man ville gøre på en cykel. Ved skarpere sving sænker man sit tyngdepunkt ved at squatte ned i en lavere position.
Går det pludseligt stejlt op af bakken kan det være nødvendigt at man skubber med en fod eller i nogen tilfælde ligefrem forlader sin position på slæden og løber ved siden af. Slædehundene opfanger meget hurtigt, om man som fører arbejder med som en del af deres team, eller blot forventer at blive trukket med som passager.
-♦-♦-♦-♦-
Se alle vores Arktiske rejser med hundeslæde:
Alle Arktiske rejser
Rejser til Nordnorge
Rejser til Svalbard
-♦-♦-♦-♦-