
Togrejse til Isle of Skye
Tag på togrejse til magiske Isle of Skye ud for Skotlands vestkyst. Denne rejse kan vælges som et tilkøb til en af vores andre togrejser i Skotland, men kan også gennemføres som en selvstændig rejse.
Fra højlandets hovedstad Inverness går turen mod vest til den lille kystby til Kyle of Lochalsh, der med den imponerende Skye Bridge, er porten til øen Isle of Skye. Togrejsen fra Inverness til Kyle of Lochalsh tager ikke mere end et par timer, men regnes blandt en af Skotlands smukkeste togstrækninger.

I Kyle of Lochalsh eller Kyleside på selve Skye, venter der to overnatninger samt en guidet dagsrundtur på Isle of Skye med alle øens højdepunkter – fra de grønklædte tinder ved Quiraing og de rå kyster omkring Kilt Rock til eventyrlige Fairy Pools og den ikonisk klippeformation, Old Man of Storr. Efter to nætter går turen tilbage til Inverness med tog, hvorfra du fortsætter din togrundrejse i Skotland.
Denne rejse er oplagt som et tilkøb til en af vore andre togrejser i Skotland, men kan også arrangeres som en særskilt togrejse, med start og slut i Edinburgh.
Højdepunkter på rejsen:
• Togrejse gennem det skotske højland fra Inverness til Kyle of Lochalsh
• Guidet dagsrundtur på Isle of Skye med bl.a.:
- Cuillin Mountains
- Portree
- Old Man of Storr
- Kilt Rock
- Quairaing
- Fairy Glen
Skræddersy din togrejse i Skotland
Togrejsen til Isle of Skye kan nemt kombineres med vores øvrige togreje i Skotland. Se vores øvrige togrejser i Skotland herunder.
Togrejsen til Isle of Skye kan dog også stå alene som en 5 dages togrejse med start og slut i Edinburgh.
Dag 1: Edinburgh - Inverness
Dag 2: Inverness - Kyle of Lochalsh
Dag 3: Isle of Skye guidet rundtur
Dag 4: Kyle of Lochalsh - Inverness
Dag 5: Inverness - Edinburgh
