Tag med til Spanien på en nem og prisvenlig tur, med gode muligheder for spændende fiskeri og flotte fangster. Vi fisker fra mindre centerkonsolbåde efter forskellige arter som blandt andet bluefin tun, learfish, bluefish, albacore mv.
Ebro-flodens udmunding er hjemsted for en masse fødeemner som samler sig her det meste af året. Det giver rigtigt gode muligheder for at fiske efter de større rovfisk som kommer for at æde sig mætte.
Længere til havs fisker vi efter Bluefin tun, tættere på land er det muligt at fiske efter learfish og bluefish.
Farvandet ud for deltaet ligger noget mere beskyttet end andre steder i Middelhavet, da vindretningen ofte er fra nord. Hvis vandet på havet er hårdt, har vi flere muligheder for at fiske, enten kystnært eller i selve deltaer. Så det er sjældent at man blæse helt inde.
Fiskeriet:
Alle dage foregår fra 2 mindre centerkonsol både. Vi beregner vores ture med 3 mand på hver båd, da denne balance giver bedste fiskeri i forhold til pris. Det er dog muligt at være op til 4 mand, men så kræver det at man kender hinanden godt. Man kan også blot være 2 mand per båd, hvis det er det man ønsker, så er det blot til en merpris.
Kastefiskeri:
Her er det selvfølgelig bluefin tun der er i fokus. Under dette fiskeri søges der aktivt efter "mågesjov" og aktivitet i overfladen. Selvom man kommer på det rette tidspunkt, er det ikke altid fiskene vil lege med, og derfor er skipper forberedt på at skifte taktik og trolle eller baite. Viser fiskene sig i overfladen, sadler man om og kasterfiskeri igen. Sæson for kastefiskeri er Marts-Maj, samt August-Oktober.
Andet fiskeri:
Fiskeri efter bluefin tun er det mest populære. Ofte må man sejle et stykke ud på åbent hav for at finde fiskene, og det er mest med chumming og bait, samt trolling. Fiskene der fanges er op til 450 kg., dog for det meste noget mindre.
Bluefish er en stærk fisk som findes tæt på deltaet og kysten, de kan fanges det meste af året, primært på trolling med små baits. Størrelsen er mest 2-4 kilo, med de største på ca. 9 kilo.
Learfish er en spændende sportsfisk som er en hård fighter, den findes ligeledes kystnært og kan blive op til 30 kg.
Dorado kan fanges fra august til Oktober, det er mindre fisk på nogle kilo der er almindelige.
Albacore tun fanges på samme tid som bluefin tun og findes de samme steder.
Seabass, havaborre fanges i selve deltaet, men i mindre størrelser.
Amberjacks kan fanges i sommermånederne
Opholdet:
Man bor i lejlighed tæt på bådene. Det er muligt at opgradere til Villa med pool, men man skal være opmærksom på at denne løsning er en del dyrere.
Typisk rejseplan:
Dag 1 Afrejse København og ankomst Barcelona
Dag 2 Fiskeri
Dag 3 Fiskeri
Dag 4 Fiskeri
Dag 5 Fiskeri
Dag 6 Fiskeri
Dag 7 Hjemrejse