Rolig cykelferie i Südschwarzwald

7 dage │ fra 5.495 kr.225 km / ca. 45 km dagSværhedsgrad ••◌◌◌Topografi ••◌◌◌Etapelængde ••◌◌◌
Rejsetyper: Cykelrejser
Destination: Tyskland
Vi anbefaler (forsiden): Nej
Overview - teaser: Nem og idyllisk cyklerejse gennem det sydlige Schwarzwald (Den Sorte Skov) med start og slut i Freiburg
Fra pris: 7 dage │ fra 5.495 kr.
Kilometer: 225 km / ca. 45 km dag
Sværhedsgrad: Sværhedsgrad ••◌◌◌
Topografi: Topografi ••◌◌◌
Etapelængde: Etapelængde ••◌◌◌

Tag på en nem og idyllisk cykelrejse langs Rhinen gennem det sydlige Schwarzwald (Den Sorte Skov) i Baden-Württemberg. 

Südschwarzwald refererer til den sydlige del af Schwarzwald, en stor og tæt skovklædt bjergkæde i det sydvestlige Tyskland, i delstaten Baden-Württemberg, der er kendt for sin naturskønhed, traditionelle bindingsværkshuse, dybe dale, floder og maleriske landsbyer.

Turen gennem det Sydlige Schwarzwald er overraskende afslappende. Ved at tage toget på udvalgte strækninger undgår man de betydelige højdemeter og kan derfor blot nyde turen forbi karakteristiske Schwarzwald-gårde med de lave tage i ro og mag. Ruten er en rundstrækning med start og slut i Freiburg og følger undervejs først Wutach-floden til Waldshut-Tiengen og herfra videre langs Rhinen til Bad Säckingen, Basel og Badenweiler / Müllheim.

Højdepunkter på rejsen:

•  Südschwarzwald
•  Freiburg og Basel
•  Wutachtal-dalen

•  Titisee-søen
•  Bad Säckingen

 

 

 

 

 

REJSEBESKRIVELSE

Südlicher Schwarzwald (den sydlige del af Schwarzwald) er en af Tysklands smukkeste regioner og er med sine dybe skove, idylliske søer, dramatiske kløfter og charmerende byer et oplagt rejsemål for en cykelferie.

Rejsen starter i Freiburg, en charmerende by kendt for sin livlige atmosfære, de små vandkanaler (Bächle) og den imponerende domkirke. Fra Freiburg cykles til byen Kirchzarten, hvorfra man tager toget til Titisee-Neustadt, der ligger ved Titisee-søen - en af de mest berømte søer i Schwarzwald. Herfra går turen nu gennem skov og smuk natur forbi de typiske Schwarzwald-huse til byen Bonndorf.

Fra Bonndorf fortsætter ruten gennem Wutachtal-dalen og langs Wutach-floden, der strækker sig gennem det sydlige Schwarzwald til byen Waldshut-Tiengen der ligger på grænsen Schweiz og hvor Wutach-floden møder den mægtig Rhin.

Fra Waldshut-Tiengen fortsætter ruten nu langs Rhinen via Laufenburg til Bad Säckingen, hvor du finder Europas længste træbro med tag. På nordsiden af Rhinen fortsætter ruten til Rheinfelden, hvorfra det er muligt at forkorte dagens rute med ca. 15 km ved at tage toget det sidste stykke ind til Basel. 

Fra Basel følger ruten Rhinen mod nord. Undervejs passeres Istein Klotz, en dramatisk kalkstensklippe hvorpå der gennem tiden har været bygget flere fæstninger. Efterhånden åbner landskabet sig mere op som ruten nærmer sig spa og kurbyerne Müllheim og Badenweiler.

Den sidste cykeldag går gennem de bølgende vinmarker i Markgräflerland med smuk udsigt til Vogeserne inden man igen befinder sig tilbage i Freiburg. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

DAGSPROGRAM

Dag 1: Ankomst til Freiburg

Dag 2: Freiburg – Bonndorf, ca. 45 km + togrejse (inkluderet)

Dag 3: Bonndorf – Waldshut-Tiengen, ca. 45 / 50 km

Dag 4: Waldshut-Tiengen – Basel, approx. 50 km + togrejse (togrejse ikke inkluderet) / 65 km

Dag 5: Basel – Badenweiler / Müllheim, ca. 50 / 45 km

Dag 6: Badenweiler – Freiburg, ca. 45 / 40 km

Dag 7: Hjemrejse

 

 


Inkluderet


7 dages cykelferie
6 overnatninger i delt dobbeltværelse på 3* hoteller
Morgenmad ifm. overnatning
Bagagetransport hver dag fra hotel til hotel
Tog: Kirchzarten – Titisee
Detaljeret turbeskrivelse med kort og praktiske oplysninger, 1 sæt per værelse (Engelsk)
Engelsk service-hotline
Pakkerejsegaranti


Ikke inkluderet

Flyrejse / tog / transport til Freiburg
Tog: Rheinfelden – Basel, ca. 8 euro per person inkl. cykel.

Ekstra nætter
Aftensmad og frokost
Diverse entréer på ruten
Enkeltværelse (Tilkøb)
Personlige forsikringer

 

Muligheder for tilkøb

Leje af E-cykel, pris fra 2.200 kr.
Leje af turcykel, pris fra 795 kr.
Enkeltværelse, pris fra 2.000 kr.


Priser & afgange

 

Pris fra   5.495 kr. 

Daglige afgange fra april til oktober.

  

For bestilling kontakt os på info@watermantravel.dk eller 61 61 33 43

Har du spørgsmål?

Kontakt David på 61 61 33 43

Ofte stillede spørgsmål

Herunder finder du svar på det mest efterspurgte spørgsmål omkring rejsen.

Sværhedsgrad

Vi har valgt at rangere alle vores cykelrejser indenfor tre overordnede kategorier der hver siger noget om rejsens hårdhed.
De tre kategorier er:

Sværhedsgrad
Sværhedsgrad siger overordnet noget om hvor teknisk svær rejsen er dvs. hvor krævende den er ift. cykel og den cyklendes tekniske kompetencer. En rangering på 1-2 vil typisk betyde, at rejsen er velegnet for alle inkl. børn og at ruten stort set udelukkende foregår på isoleret asfalteret cykelsti. En rangering på 3-4 betyder, at der på ruten må forventes større strækninger med eksempelvis grus eller skovsti samt en større del cykling langs almindelige veje uden cykelsti. Disse rejser er velegnede for folk der er erfarne på en cykel. En rangering på 5 betyder, at rejsen primært foregår på grusstier, skovstier og i andet terræn, og at ruten kræver en høj grad af teknisk kompetence hos rytteren. Disse rejser er primært henvendt til folk med et højt teknisk niveau med godt udstyr og et ønske om en udfordrende cykelrejse.

Topografi
Topografi siger noget om hvor udfordrende rejsen er ift. højdemeter undervejs. En rangering på 1-2 betyder, at der på rejsen er få mindre bakker i let kuperet terræn. En rangering på 3-4 betyder, at rejsen går gennem kuperet terræn med en del bakker og stigninger, En rangering på 5 betyder, at en stor del af rejsen foregår i bjergrigt terræn, hvor der forekommer mange højdemeter både op og ned.

Etapelængde
Etapelænge refererer til hvor mange kilometer man i gennemsnit må forventes at skulle tilbagelægge hver dag. En rangering på 1-2 svarer til ca. 25-50 kilometer dagligt. En rangering på 3-4 svarer til 50-75 km dagligt. En rangering på 5 er over 75 km dagligt.

Bagagetransport

Er bagagetransport inkluderet på rejsen vil det fremgå under "Inkluderet". Hver rejsedeltager kan få transporteret ét stykke bagage dagligt.

Bagagen skal stå klar til afhentning senest kl. 9.00 hver morgen. Bagagen vil være til disposition på næste overnatningssted senest kl. 17.00. På hvert stykke bagage skal være påført bagagemærke hvor navn og telefonnummer tydeligt fremgår.

Overnatningssteder

Med mindre andet er angivet i rejsebeskrivelsen benyttes 2-3-stjernede hoteller og/eller kroer samt små lokale Bed & Breakfast steder. Den angivne pris er gældende for én person i delt dobbeltværelse inkl. morgenmad. De endelige overnatningssteder vil blive oplyst ca. 30 dage før afrejse.

Cykel

Det er muligt at benytte egen cykel på rejsen. Vi tilbyder også muligheden for at leje cykel og Elcykel.

Cykelleje

Waterman Travel tilbyder muligheden for at leje en cykel til rejsen. Cyklen vil være til rådighed fra et angivet tidspunkt på afrejsedagen ved afrejsedestinationen, og skal afleveres igen på slutdestinationen på sidste rejsedag.

Leje af cykel kan foretages ifm. bestilling af rejsen.

Navigation på ruten

Hele ruten er grundigt skiltet, det derfor muligt udelukkende at navigere ved hjælp af disse.

Forud for afrejse udleveres en detaljeret beskrivelse af ruten herunder kort over hele ruten. Rutebeskrivelsen fungerer udover vejviser også som en god guide til seværdigheder og forslag til stop undervejs

X
Kontakt os

Kontakt os, hvis du har spørgsmål til rejsen