Adventure Rundrejse Costa Rica

Pris fra kr. 19.99514 dageStore naturoplevelserFor hele familienMasser af mulige aktiviteter
Destination: Costa Rica
Ekstra kategorier, hvor rejsen skal vises: Aktive rejser, Naturrejser, Eksotiske rejser
Galleri-mappe-navn: Adventurerundrejsecostarica
Vi anbefaler (forsiden): Nej
Overview - teaser: En naturoplevelse ud over det sædvanlige. Bo på Eco-lodge i Caribien, besøg højlandet med vulkanen Arenal samt ophold ved Stillehavet
Fra pris: Pris fra kr. 19.995
Dage: 14 dage
Kilometer: Store naturoplevelser
Sværhedsgrad: For hele familien
Topografi: Masser af mulige aktiviteter

 Adventure Rundrejse Costa Rica

 Adventure Rundrejse Costa Rica

 Adventure Rundrejse Costa Rica

Vi har lavet en fantastisk rundrejse hvor vi også har lagt nogle "off the beaten track" oplevelser ind i programmet. Man besøger således nogle af de kendte steder, men uden alt for mange andre turister.

 

Første stop på rejsen er på den skønne Eco-lodge som hedder Lirio Lodge. Den ligger lige udenfor den kendte Nationalpark, Tortuguero. Naturen og oplevelserne er de samme, bare ikke med de mange turister som findes i selve parken. Her er der fred og ro og man har naturen næsten for sig selv. Opholdet er baseret på lodgens egne ture, som besøg på skildpaddestrand, natsejltur og vandreture med naturguiden.

Andet stop er ved den store vulkan, Arenal i højlandet midt i Costa Rica. Her er der masser af aktiviteter og naturoplevelser. Stedet er kendt for sine varme kilder, men der et stort udvalg af aktiviteter for alle, nogle er meget adventure prægede, mens andre er mere rolige. Se mere i vores beskrivelse nedenfor.

 

Tredje og sidste stop er ved Lodgen, Bahia Rica som ligger på Nicoya-halvøen på Stillehavssiden af Costa Rica. Vi befinder os i junglen, men alligevel helt ude ved kysten, sammen med vort Norske værtspar, Thomas og Vigdis. De driver den hyggelige lille lodge som er midtpunktet for vores jungleferie med masser af mulighed for afslapning, naturoplevelser og spændende ture.

 

 

 

 

 

Standard rejseplan (kan tilrettes):

Dag 1 Ankomst San Jose
Dag 2 Transfer til Lirio Lodge
Dag 3 Lirio Lodge
Dag 4 Lirio Lodge
Dag 5 Transfer til La Fortuna (Arenal)
Dag 6 La Fortuna
Dag 7 La Fortuna
Dag 8 La Fortuna
Dag 9 Til Bahia Rica
Dag 10 Bahia Rica
Dag 11 Bahia Rica
Dag 12 Bahia Rica
Dag 13 Bahia Rica og til San Jose
Dag 14 Hjemrejse
Dag 15 Hjemme i Danmark

 

Mulige aktiviteter

Hos Lorio Lodge er alle aktiviteter inkluderet, men de andre steder skal de bookes hjemmefra eller på stedet mens man er der. Nogle oplevelser har begrænset kapacitet, hvorfor man med fordel kan få os til at klare det inden rejsen

 

 

 

 

Hos Bahia Rica

Kajaktur

Der arrangeres både hel- og halvdagsture fra lodgen. Turene går langt fra de mere turistede steder, og vi besøger undervejs både øde øer og strande, udforsker mangroven, besøger lokale landsbyer. Undervejs snorkler vi for at opleve den undersøiske verden og vi har mulighed for at besøge ferske floder og vandfald. Der tilbydes desuden fuldmåne kajak og solnedgangsture, og sågar kan vi arrangere overnatningsture, hvor man sover i hængekøjer på forskellige pladser.

Bioluminescent kajaktur

Ved Bahia Rica er der de særlige forhold, at man kan opleve dette fantatiske fænomen året rundt. Om aftenen lyser vandet op ved berøring, såkaldt morild, der skyldes de millioner af mikroorganismer der findes i vandet her. Dette skaber en fascinerende oplevelse, som dårligt kan beskrives. Vær opmærksom på at ved fuldmåne anbefales denne tur ikke, da det ikke er mørkt nok.

Delfin og hvalsafari

Delfiner findes i havet omkring Nicoya i store mængder, hvor de ofte går sammen med stimer af yellowfin tun, mens der i hvalsæsoner findes mange pukkelhvaler, som kan give et fantastisk show når de hopper helt ud af vandet. Hvalsæsonen er i vores sommermåneder.

Bådtur til Isla Tortuga

Her hopper vi på lodgens båd og begiver os ud af Nicoyabugten til den vulkanske ø, hvor ultra klart vand og hvide sandstrande giver optimale forhold til snorkling og badning. Frokost er inkluderet på stranden.

Sportsfiskeri

Thomas er en fantastisk fiskeskipper og det er hans store lidenskab. Man kan fiske både halve og hele dage, samt blive tæt under land eller gå langt til søs. Den mest berømte fisk i vandet omkring Bahia Rica, er den sagnomspundne roosterfish, og den er Thomas en sand mester i at finde. Offshore gælder det fisk som sejlfisk, marlin og tun.

Kajak affaldstur

Det lyder jo ikke så lækkert, men som alle andre steder i verden, så er der også i Costa Rica affald i vandet. Bahia Rica har lavet et system hvor de stiller kajakker og udstyr til rådighed, så man bare kan padle ud og samle affald. Tilbage på lodgen samles det ind og sorteres. Ret genialt projekt, synes vi.

 

Ved Arenal

 

Tabacon Hotsprings

Vandet ved Tabacon Hot Springs stammer fra bunden af Arenal-vulkanen og strømmer gennem en termisk flod over vandfald ind i mere end 20 forskellige termiske bassiner. Badeoplevelsen i dette termiske vand er helt speciel, når man svømmer blandt de vulkanske sten, der er helt tilbage fra Arenals oprindelse. Tabacon huser desuden to restauranter, tre barer og Grand Spa, som betragtes som et af de førende kurbade i verden

Bådtur på Sarapiqui

Denne bådsafari er en stille to-timers sejltur ned ad den rolige, nederste del af Sarapiqui-floden og fantastisk til naturelskere i alle aldre - især børn og deres forældre! Din naturguide vil padle og styre båden, mens den flyder ned ad floden udpeger guiden det eksotiske dyreliv såsom fugle, frøer, insekter og aber, der findes i Costa Ricas regnskove. Vi begynder vores bådsafari ved vores restaurant, Red Eye Frog, der ligger i El Roble de Sarapiqui og slutter i Jacare. Bådsafarien foregår langs den mesoamerikanske biologiske korridor (San Juan La Selva biologiske korridor), hvor der er god mulighed for at se dovendyr, brøleaber, firben og endda sorte flododdere.

Cooking class

På dette kursus lærer du om costaricansk mad og lokale landbrugsprodukter, såsom yucca, tiquisque, mamón chino, sukkerrør og andre interessante fødevarer. Vi henter dig ved dit hotel og kører cirka 5 minutter til et eksklusivt, skjult sted ved siden af det fortryllende El Salto-vandfald nær centrum af La Fortuna. Ved ankomsten til dit madlavningskursus, lærer du om haven og gården, hvor de friske ingredienser kommer fra. Herefter tilberedes et måltid sammen med den lokale kok.

 

Kaffe og kakao farm

Oplev hvordan chokolade og kaffe laves i denne Arenal-kombi-tur. Udforsk en kaffeplantage og plant din egen kaffebønne, mens du også lærer om, hvordan bønnerne dyrkes, høstes og omdannes til kaffe. Nyd derefter en lækker demonstration af chokoladefremstillingsprocessen, mens den rige historie om kakao-planten forklares. Perfekt til familier, børn, kaffe- og chokoladeelskere.

Nattur i junglen

Begiv dig ud i regnskoven og opdag Costa Ricas vidundere efter mørkets frembrud. Ledet af en professionel naturguide, vil du udforske regnskoven efter mørkets frembrud, med opmærksomme sanser og lommelygten i hånden. Gå ikke glip af chancen for at se de skabninger, som kun få oplever, mens resten af landet sover. Du bliver hentet og bragt til natvandringens udgangspunkt. Din guide vil føre dig gennem de månebelyste regnskovsstier, mens han udpeger og fortæller om de forskellige planter og dyr undervejs. Hvis det regner, er du heldig. Regnen øger dyreaktiviteten i regnskoven, hvilket gør, at skabninger som dovendyr, frugtflagermus og den rødøjede løvfrø er mere tilbøjelige til at dukke op.

Dyrebørnehjem

Under dit besøg på Proyecto Asis Wildlife Rescue Center vil du deltage i en pædagogisk tur med fokus på bevaring og påvirkningen af vilde dyr i miljøet, fra en af vores naturforskere. Du vil have mulighed for at udforske reservatet for at møde dyrene og deres historier, og hvorfor bevarelse er afgørende. Du vil hygge dig med vores venlige guide, som indvier dig i tankerne om naturbeskyttelse og fredninger. Den anden del af turen er frivilligt arbejde. Her får du mulighed for at være med til at forberede dyrenes kost, og du vil også overvære fodringen.

Hanging brigdes og Zipline

En heldagstur med vandring i flot naturområde med mange hængebroer og rigt dyreliv. Her kan man hyre en guide eller blot gå rundt alene.
Sky Trek er et spændende zipline-system, der er placeret i Costa Ricas magiske skove. Zipline-banen begynder på toppen af bjergene, som man når med en gondol-lift, mens man beundrer udsigten over det omkringliggende område. Derfra starter zipline-banen ned ad bjerget. Kablerne strækker sig fra bjerg til bjerg, når utrolige længder og højder, krydser kløfter, går ind i skovene og endda nogle gange mellem skyerne.

Andre ture

Omkring Arenal er der en masse andre aktiviteter, som vi kan hjælpe med. Nogle eksempler er ATV ture, kajak og SUP board på Lake Arenal, vulkan vandring, mountainbiking, rafting, salsa undervisning og meget meget mere.

 

 

 


Inkluderet

  • Flyrejse København til Costa Rica retur
  • Bagage på flyet
  • 3 nætter på Lirio Lodge inkl. fuldpension
  • 4 nætter i La Fortuna (Arenal) inkl. morgenmad
  • 5 nætter på Bahia Rica inkl. morgenmad
  • Evt. overnatning i San Jose
  • Alle transporter (ekslusiv færge til Nicoya)
  • Pakkerejsegaranti 


Ikke inkluderet

  • Drikkepenge
  • Forplejning ud over det nævnte i inkluderet
  • Eventuelle aktiviteter
  • Færgebillet til Nicoya ca. 5 USD


Muligheder for tilkøb

  • Aktiviteter

Afgange

 

 

Vinter 2024/25, forespørg datoer:
per person i delt dobbeltværelse
fra 19.995 kr.
   


 

Bestilling

For bestilling kontakt Waterman Travel på 42 300 700 eller info@watermantravel.dk

Har du spørgsmål?

Kontakt Jesper på
42 30 07 00

 

Lirio lodge

Lodgen ligger isoleret direkte ved de ferske kanaler som løber op og ned langs den Caribiske kyst. Man skal blandt andet med båd for at kommer helt derud. Værelserne er hytter som er fine, men ikke noget luksus. Floraen og faunaen i området er rig, vidunderlig og unik, og præsenterer adskillige arter i fare for at uddø, såsom flere sjældne havskildpadde specialiteter, hvori vi finder den grønne skildpadde, Carey-skildpadden, læderskildpadden samt pattedyr og fugle så sjældne som Jaguaren såvel som Tapiren, og den meget sjældne Garza Agami Stork, en af de sjældneste fugle.

 

Arenal

I La Fortuna bruger vi forskellig lodges i turistklasse niveau, men der findes også opgradering, som f.eks. Observatory Logde som ligger på selve vulkanen Arenal. Vores foretrukne hedder El Silencio del Campo og drives med frugthave og er selvforsynende med produkter fra deres egen lille farm bag lodgen. Her findes der pools med forskellige temperaturer, kun opvarmet af den varme vand fra vulkanen.

 

Bahia Rica

Stedet er ikke stort og derfor ret intimt, det er Thomas og Vigdis´s gode humør der driver stedet med høj service og hyggelige stunder i den åbne restauranten med udsigt over havet. Værelserne ligger 200 trin oppe over havet og her findes tre værelser med fælles toilet og bad i en særskilt bygning, men der også et enkelt værelse med eget bad og toilet. I værelsesbygningen forefindes desuden et køkken med bl.a. køleskab. Da vores værtspar er Nordiske, er standarden også god og målrettet Nordiske gæster.

Lirio lodge

Arenal

Bahia Rica

 

Tilmeld vores nyhedsbrev

 

WATERMAN TRAVELS WEBSHOP


Som forberedelse til rejsen kan man via Waterman Travels webshop købe tøjprodukter,
der passer til vores aktive rejser - fra t-shirts til hættetrøjer og regnjakker.
Alle produkter er med Waterman Travels logo og med mulighed for at tilføje egen tekst. 

Classic Hoody Full Zip
Classic Hoody Full Zip
Varm sweatjakke med hætte.

Pris: 500 kr.

Gå til webshop 

Webster Regnjakke
Webster Regnjakke
En både sporty, stilfuld og vandtæt unisex jakke.

Pris: 550 kr.

Gå til webshop 

Premium Tee - Grå
Premium Tee - Grå
Moderne T-shirt med rund hals. Findes i flere farver.

Pris: 125 kr.

Gå til webshop 

X
Kontakt os

Kontakt os, hvis du har spørgsmål til rejsen