Vintereventyr og nordlys på Island

Pris fra kr. 11.9955 dageOvernat under nordlysetGolden CircleDen Blå LaguneHvalsafari
Rejsetyper: Nordlysrejser
Destination: Island
Ekstra kategorier, hvor rejsen skal vises: Arktiske rejser, Hundeslæderejser
Brochure: https://www.watermantravel.dk/images/pdf/Rejsebeskrivelse_-_Vintereventyr_p_Island.pdf
Ekstra kategori?: Ja
Galleri-mappe-navn: Island-vinter
Vi anbefaler (forsiden): Nej
Overview - teaser: Tag på vintereventyr til Island med nordlys, varme kilder og storslåede naturoplevelser, hvalsafari og overnatning under nordlyset.
Fra pris: Pris fra kr. 11.995
Dage: 5 dage
Kilometer: Overnat under nordlyset
Sværhedsgrad: Golden Circle
Topografi: Den Blå Lagune
Etapelængde: Hvalsafari

Vintereventyr og nordlys på IslandDrømmer du om at opleve Islands magiske vinterlandskab? Så tag med på det ultimative vintereventyr på Island der byder på varme kilder, den ikoniske Golden Circle med Thingvellir, Geysir og det imponerende Gullfoss-vandfald, overnatning på Bubble Hotel under stjernerne og nordlyset og meget mere. 

På denne vinterrejse til Island får du rig mulighed for at opleve Islands unikke og smukke vulkanske landskab i vinterens smukke farver. Dækket af sne, fremstår det ellers mørke landskab lysende og klart, de store vandfald er omkranset af is, mens de sprudlende geysere fylder luften med damp. Selvom det er vinter og koldt, skal badetøjet også med, for de varme kilder indbyder til afslapning. Om aftenen danser nordlyset mellem stjernerne og danner en fantastisk kulisse til din overnatning på Bubble Hotel, midt i vildmarken. 

Højdepunkter på rejsen:

•  Den Blå Lagune
•  Det islandske vinterlandskab
•  Golden Circle med bl.a. Thingvellir, Geysir og Gullfoss

•  Overnat på Bubble Hotel med udsigt til nordlyset
•  Hvalsafari

 

 

 

 

 

 

 

NORDLYS, HVALER & VARME KILDER PÅ ISLANDNORDLYS, HVALER & VARME KILDER PÅ ISLAND

Efter ankomst til Reykjavik kan resten af den første dag bruges på at udforske den islandske hovedstad på egen hånd. Tag en afslappet gåtur langs den lange og livlige hovedstrøg Laugavegur, besøg den ikoniske Hallgrimskirkja, eller nyd en kop kaffe på en hyggelig café. 

På dag to går turen ud på guidet rundtur på den berømte Golden Circle, hvor du vil opleve nogle af Islands mest ikoniske natur-seværdigheder. Første stop er Thingvellir Nationalpark, et UNESCO verdensarvssted, hvor de nordamerikanske og eurasiske tektoniske plader mødes. Her kan du beundre det historiske og geologiske landskab, der har spillet en central rolle i Islands historie. Næste stop er Geysir, hvor du kan opleve Strokkur-geyseren, der med få minutters mellemrum sender en kraftig vandstråle flere meter op i luften. Næste stop er det storslåede Gullfoss, et af Islands mest berømte vandfald, hvor det kolde gletsjervand buldrer ned i den dybe kløft. Dagen slutter med en afslappende dukkert i Secret Lagoon, en naturlig varm kilde midt i det sneklædte landskab. Om aftenen venter en helt særlig oplevelse - en nat på det unikke Bubble Hotel, hvor du kan falde i søvn under stjernerne og (hvis du er heldig) det dansende nordlys.

Tilbage i Reykjavik tilbringes eftermiddagen med hvalsafari. Islands farvande er hjemsted for mange arter af hvaler, og med lidt held kan du få øje på både pukkelhvaler, vågehvaler og måske endda spækhuggere. 

En rejse til Island er ikke komplet uden at have besøgt den verdensberømte Blå Lagune. På rejsens fjerde dag kan du tilbringe dagen i det varme, mineralrige vand i Den Blå Lagune, omgivet af lavafelter og dampskyer.

 

 

Denne rejse inkluderer en guidet rundtur på Golden Circle

HVAD ER GOLDEN CIRCLE?



Gullfoss, Island

 

Golden Circle er en af Islands mest populære sightseeingruter og et must-see for alle, der besøger landet. Ruten byder på nogle af Islands mest ikoniske og spektakulære seværdigheder, der kombinerer natur, historie og geologi – alt sammen inden for en overskuelig afstand fra Reykjavik. 

 ---


Navnet "Golden Circle" stammer fra det islandske Gullni hringurinn og refererer sandsynligvis til Gullfoss-vandfaldet, der betyder "Det Gyldne Vandfald." Ruten former en cirkel eller loop fra Reykjavik og tilbage og er en af de bedste måder at opleve Islands unikke natur på. Med en længde på cirka 230 kilometer kan Golden Circle nemt klares som en dagstur, hvor kørselstiden uden stop er 3-4 timer.

  Læs mere om højdepunkterne på Golden Circle i bunden af siden

Rejseprogram

Dag 1: Ankomst til Reykjavik

Morgenafgang fra København. Efter ankomst til lufthavnen i Keflavik, anbefaler vi at benytte transfer-bussen mellem Keflavik og Reykjavik centrum. Busturen tager ca. 45 min. 

 

I Reykjavik bor du på centralt hotel få minutters gang fra det livlige hovedstrøg Laugavegur, der byder på et rigt udvalg af cafeer og restauranter, butikker og museer. 

Dag 2: Golden Circle med bl.a. Thingvellir, Geysir og Gullfoss. Overnatning på Bubble-hotel

I dag skal på guidet rundtur på den berømte Golden Circle, hvor du vil opleve nogle af Islands mest ikoniske seværdigheder.

Efter morgenmaden bliver du afhentet i Reykjavik. Rundturen foregår i store firehjulstrækkere, så det ikke bliver noget problem at bevæge sig igennem det rå og snedækkede landskab. 

 

Første stop er Thingvellir Nationalpark, et UNESCO verdensarvssted, hvor de nordamerikanske og eurasiske tektoniske plader mødes. Her kan du beundre det historiske og geologiske landskab, der har spillet en central rolle i Islands historie.

 

Næste stop er Geysir, hvor du kan opleve Strokkur-geyseren, der er en af verdens mest kendte og aktive gejsere. Strokkur har en bemærkelsesværdig regelmæssighed med udbrud ca. hvert 5.-10. minut, hvilket gør den til en af de mest hyppige gejsere i verden. Når Strokkur går i udbrud sprøjter den sit godt 100 grader varme vand og damp mellem 15 og 30 meter op i luften. 

 

Fra Geysir fortsætter turen til det storslåede Gullfoss-vandfald, et af Islands mest berømte vandfald, hvor det kolde gletsjervand buldrer ned i den dybe kløft. Sidste stop på turen byder på en afslappende dukkert i de varme kilder ved Secret Lagoon inden rundturen slutter ved dagens overnatningssted, det unikke Bubble Hotel, hvor du vil overnatte midt i naturen, under stjernerne og (hvis du er heldig) det dansende nordlys.

 

OBS. der er ingen mad inkluderet på rundturen, men der vil være stop undervejs til frokost og middag. 

Dag 3: Hvalsafari

Efter at have tilbragt en nat på Bubble-hotel går turen nu retur til Reykjavik.

 

I Reykjavik venter en uforglemmelig oplevelse på havet – et hvalsafari fra Reykjaviks havn. Islands farvande er hjemsted for mange arter af hvaler, og med lidt held kan du få øje på både pukkelhvaler, vågehvaler og måske endda spækhuggere. 

Dag 4: Den Blå Lagune og nordlyssafari

Efter morgenmaden bliver du afhentet i Reykjavik, og turen går nu ud til den verdensberømte Blå Lagune, der er en af Islands mest berømte og populære attraktioner, kendt for sine varme, mineralrige kilder omgivet af sorte lavafelter. 

Lagunen er ikke en naturlig kilde, men en menneskeskabt geotermisk spa. Vandet kommer fra et nærliggende geotermisk kraftværk, hvor varmt vand, der stammer fra underjordiske lag af lava, bruges til at producere energi og derefter ledes ud i lagunen. Vandet i den Blå Lagune holder en konstant temperatur på omkring 37-39°C, hvilket gør det perfekt til afslapning året rundt, selv i det kolde islandske vejr.

Lagunens vand er rigt på mineraler som silica, svovl og alger, som har helende og revitaliserende egenskaber for huden. Det mineralholdige vand er særligt kendt for at lindre hudsygdomme som psoriasis.

 

Efter et par timer i lagunen går turen igen retur til Reykjavik.

 

Om aftenen er det blevet tid til nordlyssafari. I bus går turen ud i det mørke landskab - væk fra byens lysforurening, i jagt efter det magiske nodlys.

Dag 5: Hjemrejse

Tilbringe formiddagen i Reykjavik inden turen går tilbage mod lufthavnen i Keflavik for hjemrejse til Danmark.

 



Inkluderet


Fly: Danmark - Reykjavik
3 overnatninger i delt dobbeltværelse på 3-4 stjernet hotel i Reykjavik
1 overnatning på Bubble-hotel (ekskl. morgenmad)
Guidet rundtur på Golden Circle med Thingvellir, Geysir, Gullfoss og Secret Lagoon
Dagstur til Den Blå Laguna inkl. entre og transport
Nordlyssafari

Hvalsafari
Pakkerejsegaranti

 


Ikke inkluderet

Ekskursioner og ture ikke nævnt under "Inkluderet"
Pladsreservation på fly
Transport fra Keflavik lufthavn til Reykjavik
Ekstra nætter
Aftensmad og frokost
Morgenmad dag 3

Diverse entréer på ruten
Enkeltværelse (Tilkøb)
Personlige forsikringer

 

Muligheder for tilkøb


Diverse Ekskursioner


Afgange

 

Pris fra   11.995 kr. 

Individuelle afgange fra 1. oktober til 31. marts.

 

Forespørg på rejse


Denne rejse kan kun bookes på forespørgsel. Udfyld forespørgselsformularen og angiv den ønskede rejsedato, og vi vil vende tilbage med et endeligt rejsetilbud.'

 

 

  


 

OBS. Vi gør opmærksom, at ved at udfylde vores forespørgselsformular er der IKKE tale om en forpligtende bestilling.  

Efter vi har modtaget din forespørgsel, vil vi undersøge pris og plads og vende tilbage med et endeligt rejsetilbud med rejsedatoer og samlet pris på rejsen, som du herefter skal bekræfte.

For spørgsmål kontakt os på info@watermantravel.dk eller 61 61 33 43












































 

 

TILKØB PÅ REJSEN





Into the Glacier
Besøg Langjokull, Islands næststørste gletsjer, hvor turen går op på gletsjeren og derefter ind i de menneskeskabte istunneler.

Pris: 1.495 kr.



Into the Glacier m. snescooter
Kør snescooter på Langjokull-gletsjeren og besøg efterfølgende de menneskeskabte istunneler, der fører til gletsjerens blå hjerte. 

Pris: 1.995 kr.



Kør med hundeslæde
Tilbring en dag i den vilde islandske natur sammen med de eget hold slædehunde, der trækker dig gennem den islandske vildmark. 

Pris: 1.995 kr.





Hos Waterman Travel er vi eksperter i arktiske vintereventyr

Hos Waterman Travel er vi eksperter i nordlys og vintereventyr


Hos Waterman Travel har vi specialiseret os i at lave vinterrejser til de nordligste breddegrader - nord for polarcirklen, med fokus på bl.a. nordlys, hundeslæde, hvalsafari, samer og deres rensdyr. På mange af vores rejser krydrer vi også rejsen med en spændende og anderledes overnatning. Prøv f.eks. at overnatte på ishotel, i nordlys-hytte eller på Bubble-hotel.


Vil du gerne vide mere om vores vinterrejser med nordlys eller har du spørgsmål til denne rejse, så kontakt David på:

61 61 33 43 / david@watermantravel.dk 

 

Højdepunkter på Golden Circle 

 

Højdepunkterne på Golden Circle inkluderer tre hovedattraktioner:

 

Thingvellir Nationalpark

Thingvellir / Þingvellir Nationalpark er et UNESCO-verdensarvssted med både historisk og geologisk betydning. Det var her, Islands første parlament, Altinget, blev grundlagt i år 930, og stedet regnes som en af de vigtigste lokaliteter i landets historie. Geologisk er området lige så fascinerende, da det ligger på grænsen mellem den nordamerikanske og den eurasiske tektoniske plade. Her kan du se sprækker og kløfter, hvor kontinenterne langsomt bevæger sig fra hinanden. En af de mest kendte sprækker er Silfra, hvor man endda kan snorkle eller dykke i det krystalklare vand.

Geysir Geotermiske Område

I Geysir Geotermiske Område kan opleve den berømte Strokkur-gejser der med få minutters mellemrum sender en kraftig vandstråle 20-30 meter op i luften – en oplevelse, der altid imponerer.

Området er også kendt for sine dampende varme kilder og boblende mudderpøle, der vidner om Islands geotermiske aktivitet.

Gullfoss-vandfaldet

Gullfoss-vandfaldet er et af Islands mest spektakulære vandfald. Her styrter det kolde gletsjervand fra Hvítá-floden ned i en dyb kløft i to imponerende niveauer. På solrige dage kan du ofte se en regnbue i de skinnende vanddamp, hvilket gør stedet til et perfekt fotomotiv og en af de mest mindeværdige naturoplevelser på Island.

Secret Lagoon

Secret Lagoon

Efter en dag med store oplevelser sluttes af i den mindre kendte Secret Lagoon, en naturlig varm kilde omgivet af smukke sommerlandskaber. Her kan du lade kroppen slappe af i det mineralrige vand.

Denne rejse inkluderer en rundtur på Golden Circle med lokal engelsktalende guide. Rundturen gennemføres med SUV i mindre grupper. 

 

 

Ofte stillede spørgsmål

Herunder finder du svar på det mest efterspurgte spørgsmål omkring rejsen.

Er der garanti for at opleve nordlyset?

Der kan desværre ikke gives nogen garanti for at opleve nordlys, da der er flere faktorer der er afgørende, ikke mindst vejret. Dog er det i udgangspunktet sådan, at det i perioden fra september/november til marts/april, vil være muligt at opleve nordlys hver aften, såfremt vejrforholdene er gode.

Er rejsen med dansk rejseleder?

Nej rejsen er ikke med dansk rejseleder. Dette er en individuel rejse, dog vil alle aktiviteter forgå i grupper. Disse grupper er ikke eksklusive for Waterman Travel, derfor vil der også være andre gæster af forskellige nationaliteter i disse grupper. Derfor vil guiderne typisk tale engelsk. Alle aktiviteter er guidede af lokale guider.

Hvordan er flyves der til Reykjavik?

Der findes flere direkte flyvninger mellem København og Reykjavik med SAS og Icelandair. Ønsker man afrejse fra anden lufthavn end København, kan direkte flyvning ikke garanteres. Flybilletter fremsendes sammen med afrejsebrev ca. 4 uger før afrejse

Vejr og påklædning?

Når man rejser til Island – uanset årstid, er påklædning en vigtig del af rejsen. Islands vintertemperaturer er relativt milde for sin breddegrad takket være den varme Nordatlantiske Strøm, men det er stadig køligt. Dagtemperaturerne i lavlandet, især i Reykjavik og andre kystnære områder, ligger typisk mellem 0°C og 5°C. Om natten kan temperaturerne falde til -5°C, men det bliver sjældent meget koldere i kystområderne. I de mere indlandske og højere liggende områder kan temperaturerne dog være noget lavere, ofte ned til -10°C eller koldere. Uanset vind og vejr, så anbefaler vi på det kraftigste, at man sørger for at medbringe varmt vind- og vandtæt tøj til hele turen. Skiundertøj, sweater og en varm vinterjakke er en essentiel del af påklædningen. Som man også kender det fra vinteren herhjemme, så kan vind have stor betydning for hvor koldt det føles. Under hvalsafarien tilbringer man typisk en del tid på skibets dæk, hvor vind er en stor faktor, så vi anbefaler på det kraftigste, at man medbringer vindtæt tøj.

Er der garanti for at opleve hvaler?

I yderst sjældne tilfælde kan vejrforhold eller andet medføre, at det ikke er muligt at observere nogle hvaler. Der kan derfor desværre ikke gives garanti for, at man oplever hvaler.

Er der guider på rejsen?

Ja. På alle aktiviteter vil der være lokale engelsktalende guider. Alle guider er lokale og derfor ikke direkte tilknyttet Waterman Travel.

Hvor meget dagslys er der i Reykjavik?

De korteste dage i december byder på lige over 4 timers dagslys. I løbet af januar tiltager dagen langsomt, så dagen i starten af februar er oppe på 7 timers dagslys.

Afrejsebrev og praktiske oplysninger?

Ca. 4 uger før afrejse fremsendes rejsens afrejsebrev. Dette brev vil bl.a. indeholde flybilletter, vouchere og praktiske oplysninger om rejsen.

Er der rejseleder på rejsen?

Nej. Denne rejse er individuel og derfor er der ingen rejseleder.

X
Kontakt os

Kontakt os, hvis du har spørgsmål til rejsen