Tag på en storslået rejse langs Norges kyst, fra Bergen i syd til Nordkap og Kirkenes i Nord. Rejsen byder på nogle af verdens smukkest fjorde, krydsning af polarcirklen, det idylliske Lofoten, Tromsø ' Porten til Arktis' og den rå arktiske kyst og vildmark på toppen af Europa.
Tag med på et sommerkrydstogt fra Bergen til Kirkenes og oplev Norges kyst i midnatssolens magiske lys. Rejsen byder på besøg i charmerende byer som Trondheim og Tromsø samt udforskning af de imponerende Lofoten-øer med deres stejle fjelde og idylliske fiskelejer.
Kryds Polarcirklen og mærk spændingen ved at sejle i det arktiske landskab. Højdepunktet er Nordkap, hvor du står på Europas nordligste punkt og skuer ud over det endeløse Ishav. Ombord nyder du lokale delikatesser og afslapning, mens du glider gennem fjorde og forbi dramatiske klippeformationer. En rejse fyldt med naturoplevelser, kultur og den evige sommernat.
Højdepunkter på rejsen:
• Bergen og Bryggen (UNESCO Verdensarv)
• Geirangerfjorden (UNESCO Verdensarv)
• Lofoten
• Tromsø
• Nordkap
• Mulighed for udflugter i land, f.eks. guidede byrundture og naturvandringer.
KRYDSTOGT FRA BERGEN TIL KIRKENES MED BL.A GEIRANGERFJORDEN, LOFOTEN, TROMSØ & NORDKAP
Rejsen begynder i Bergen, en by kendt for sine farverige træhuse på Bryggen og den pulserende fiskemarked. Efter indtjekning på Havila-skibet sejler du ud gennem fjordene med udsigt til øer og bjerge. Den første nat ombord byder på en introduktion til rejsen og en lækker middag baseret på lokale råvarer.
De første par dage går rejsen gennem det smukke norske fjordland med bl.a. Sognefjorden og Geirangerfjorden (UNESCO Verdensarv). Der lægges til maleriske havnebyer som Ålesund, med sin art nouveau-arkitektur, og Trondheim, der er hjemsted for den imponerende Nidarosdomen.
Når skibet krydser Polarcirklen, markerer en ceremoni denne milepæl. Nord for polarcirklen skifter landskabet karakter, og midnatssolen (om sommeren) eller nordlyset (om vinteren) skaber magiske øjeblikke. Besøg Bodø, omgivet af dramatiske bjerge, og Lofoten-øerne, der er kendt for deres små fiskelejer og stejle tinder.
På rejsens sidste del går turen forbi Tromsø, ofte kaldet "Porten til Arktis". Her er det muligt at tage på byrundtur eller nyde udsigten over den smukke by og det omkringliggende langskab fra toppen af Fjellheisen.
Et af rejsens absolutte er passagen ved Nordkap 71°. Fra Honningsvåg er der mulighed for at tage en udflugt til selve Nordkap-plateauet, hvor du kan stå ved kanten af det europæiske fastland og skue ud over det uendelige Ishav. Nordkap er især magisk om sommeren, når midnatssolen bader landskabet i gyldent lys.
Rejsen afsluttes i Kirkenes, tæt på den russiske grænse. Dette område er kendt for sin arktiske vildmark, og du kan vælge at forlænge dit ophold med aktiviteter som hundeslædekørsel, besøg et ishotel (også om sommeren) eller kongekrabbesafari.