Turen starter på øen Trinidad hvor man fisker med den behagelige skipper Jonathan De La Rosa, som i
øvrigt har en bibeskæftigelse med at skrive børnebøger. Her er man 3 nætter og fisker i to hele dage hvorefter man tager en kort flyvetur til søster-øen Tobago hvor resten af ferie står på afslapning og strandferie.
Fiskeriet: Vi fisker fra moderne glasfiberbåde med kraftige motorer. Der er frokost og drikkevare med på båden gratis og der er maksimum 4 fiskere i hver båd.
Der fiskes hovedsageligt med små levende agnfisk og det er voldsomt effektivt. Der er ofte gang i mange stænger ad gange. Fiskeriet foregår i udløbet fra en stor bugt og ud til det åbne hav, her er strømmen og fødeemnerne perfekte.
Man behøver ikke være en meget erfaren lystfisker for at fiske her. Besætninger er vant til gæster af alle slags, lige fra de professionelle til de helt grønne. Alle vil få en stor oplevelse her med masser af tarpon action.
Opholdet: På Trinidad bor man på det hyggelig Crews Inn i den Marina hvor bådene til fiskeriet også ligger. Det er et godt hotel med pool og restaurant.
På Tobago er vores standard hotel Starfish Tobago og det er godt turistklasse hotel direkte til en lækker strand ligesom der er pool samt andre faciliteter.
På Tobago findes masser af aktiviteter i vandet og på land. Hvis man ikke vil være ved stranden hele tiden, er der gode sightseeing muligheder på øen som ikke er overrendt af turister. Øen har alt det som Trinidad ikke har. Det er fantastiske stranden, uberørt regnskov og en ægte Caribisk stemning. Desuden findes spændende koloniruiner og museum på øen. Maden er også et kapitel for sig.
Så hvad kan du forvente:
På denne tur kan man slå to fluer med ét smæk. Man kan fange én af de mest eftertragtede sportsfisk i verden på en af de mest sikre destinationer og samtidig nyde en familieferie i et Caribisk Paradis. Selvom den foreslåede pakke kun har to fiskedage, er der meget stor sandsynlighed for at alle fanger en tarpon. Rejsen kan også laves med flere fiskedage hvis det ønskes
Foreslået rejseplan:
Dag 1 Afrejse og ankomst Trinidad
Dag 2 Fridag til afslapning og akklimatisering
Dag 3 Fiskeri
Dag 4 Fiskeri
Dag 5 Transport til Tobago
Dag 6 Fri/Afslapning
Dag 7 Fri/Afslapning
Dag 8 Fri/Afslapning
Dag 9 Fri/Afslapning
Dag 10 Fri/Afslapning
Dag 11 Hjemrejse via Trinidad
Dag 12 Toronto (mulighed for Niagara Falls)
Dag 13 Hjemme i Danmark