Frøya

Er du klar på det man med rette kan kalde verdens bedste artsfiskeri. Vi har booket den fremragende skipper Frederic Kullin og hans båd MS Gotland i 6 dage. I farvandet omkring Frøya i Norge findes der en artsrigdom af fisk som ikke kendes fra mange andre steder.

Grupperejse
Trip type: Grupperejse
overview_teaser: I farvandet omkring Frøya i Norge findes der en artsrigdom af fisk som ikke kendes fra mange andre steder
Rejsekategori: Fiskerejser
Fiskerejse - type: Havfiskeri, Artsfiskeri
Land: Norge

På denne tur har vi planlagt at prøve næsten alt hvad området har at byde på. Vi skal fiske store lubber på kastegrej på lavt og her har Frederic lige sat ny bådrekord med en fisk på hele 12 kilo, der er sej i lange baner med masser af fisk over 10 kilo, langerne er stadig store og fås hvert år over 20 kilo. På lavt vand går vi desuden efter sømrokker og helleflynder og så har vi lagt turen lige midt i kulmule sæsonen. Inklusiv i turen er også en langtur tur til Suladybet hvor der fiskes sjældne arter som blålange, dybhavstorsk, skælbrosme og plovjernsrokker. Af andre arter vi kan møde på turen kan nævnes rødfisk, kuller, havtaske, havmus, glashvar, brosme og mange flere. Frederic har desuden en række norske rekorder på CV´et, så det er ikke kun små fisk der fanges. Selvom det nok lyder som lidt hardcore havfiskeri er det faktisk fiskeri hvor alle kan være med uanset alder og erfaring.

 

Området: Frederic holder til på den aller yderste spids af øen Frøya i den lille by Titran. Her er der meget kort sejltid til de første fiskepladser. Her er en barsk natur og selvom det til tider kan blæse, er her mange muligheder for at fiske indenskærs i ly for vinden. Frederic blev nærmest verdensberømt i Skandinavien i starten af 00´erne pga utrolige fangster af store langer og de største nåede næsten op på 40 kilo.  I dag fanges der stadig flotte langer men fisk over 30 kilo er sjældne.


Fiskeriet:

Selvom langefiskeriet har fyldt meget i det billede man har af Frøya er det faktisk kun en meget lille del af det alsidige fiskeri der findes heroppe. Der er fiskeri for enhver smag og for alle typer af lystfiskere, lige fra de hardcore havfiskere til hyggefiskere og endda børn. Man kan fiske på dyder ned til 500 meter men indenskærs fiskes f.eks. store lubber på lavt vand, 6-8 meter. Lubberne er endda ret store på Frøya og med en bådrekord på hele 12 kilo fanget på en sandeel jig på lavt vand fås de ikke meget større nogen andre steder. Sejene fås ligeledes på let kastegrej med fine fisk på mellem 10 og 15 kilo.

Frederic er desuden specialist i opaknring og medefiskeri, både på dybt vand og lavt vand. Der fanges sømrokker, helleflynder, glasvar på lavere vand mens arter som lange, blålange, brosme, havmus, skælbrosme, plovjernsrokker og mange flere fanges på dybere vand. I sæsonen findes desuden et fremragende fiskeri efter kulmuler.
Der er taget en lang rækker Norske rekorder ombord på Frederics skib MS Gotland og der kommer stadig flere til.

 

Fiskeri med jig: Her er det lubber og sej der fanges på let eller mellemklasse grej og det er sjovt fiskeri. Favoritten er helt sikker Sandeel jiggen som er giftig til begge arter.

                            

Fiskeri med agn: Her fiskes for opankret båd og med specielle takler til de mange forskellige arter. På lavt vand fiskes sømrokker på let grej mens der på dybt vand fiskes med det tunge grej og vægte på over 600 gram. Der er under dette fiskeri man kan få en masse spændene arter på CV´et hvis man er artsjæger.

 

Pirkefiskeri: Her er det mest torsk der fanges og det er fisk op til omkring de 20 kilo som landes.


Lidt om grejet og båden:

Man skal selv medbringe alt grej. Båden rummer nemt 6-7 mand der fisker og der er et stort agterdæk med god plads. Kabinen er ikke stor, men den findes og kan bruges. Der findes alt udstyr ombord til det fiskeri vi dyrker heroppe.



Sæson: Sæsonen starter i april og går hen over sommeren indtil slut september

 

Opholdet:

Vi bor ganske tæt på havnen i enten en nedlagt skole eller hytter ved vandet. Man skal selv stå for mad og drikke på turen og det laves ofte i fællesskab og der kan med fordel medbringes mad fra Danmark. Sengetøj er inkluderet i opholdet.

 

 

 

 

 

Inkluderet:

  • 6 dages guidet fiskeri inkl. 1 langtur
  • 7 nætter i Titran inkl. sengetøj

 

Ikke inkluderet:

  • Transport til Frøya (fælleskørsel arrangeres)
  • Mad og drikke på turen

 

 

Priser:

 

  1. August 2019 (datoen er første fiskedag)                                                   8.980 kr.

Flere billeder

2015-08-22-123438
208829997055839929856792686626636902007042n
006
september-2013-024
Halten-2012-082
september-2013-sfk-laken-020
Halten-2012-044
september-2013-sfk-laken-033
161060566042302831210517108478422753581648n
2015-07-02-223638

x
x