Costa Rica - Bahia Rica

Hvis du vil have et rigtigt jungleeventyr med fiskeri i høj klasse skal du tage med Waterman Travel til Costa Rica og Nicoya halvøen.

Individuel rejse
Trip type: Individuel rejse
overview_teaser: Hvis du vil have et rigtigt jungleeventyr skal du tage med Waterman Travel til Costa Rica og Nicoya halvøen.
Rejsekategori: Fiskerejser
Fiskerejse - type: Big game, Popping og jigging, Artsfiskeri, Eksotisk
Land: Costa Rica

Den meget eftertragtede roosterfish findes her i stort antal og vores guide Thomas Jones er ekspert i at fange dem og det er ikke små fisk vi snakker om da gennemsnitsstørrelsen ligger på 15 kilo. Selvom roosterfishen løber med meget af opmærksomheden er der bestemt mange andre fisk i vandet. Vi fisker både offshore efter sejlfisk, tun, dorado og marlin og det spændende inshore fiskeri efter rooster, jacks, cubera snapper, store havaborre, sierra mackerel og mange andre.
De første fiskepladser findes blot få minutter fra lodgen, lige der hvor junglen møder havet.

Vi starter inshore hvor man ofte starter morgenen med af prøve roosterfish på den bedste plads. Det giver som regel nogle fisk ret hurtigt. Senere på dagen når vind og strøm tager til prøves nogle andre pladser hvor man både kan jigge og poppe. Det er vigtigt at sige at dagsprogrammet er vejledende da offshore dagene skal vælges ud fra hvornår vejret er bedst. Derfor kan der byttes rundt på dagene undervejs.

Trolling: Her fisker vi efter sejlfisk, wahoo, barracuda, dorado, tun og måske endda en marlin. Det er klassisk trolling med kvalitetsgrej som Penn og Shimano. Her skal vi offshore og er afhængig af godt vejr. Rammer man den rigtige dag kan der komme flere end 20 sejlfisk til båden og der bliver fanget marlin året rundt. Området er kendt for nogle store sejlfisk.

Jigging & Popping: Det er her vi får de fleste arter. Popperfiskeriet giver mange jacks som fighter hårdt, cubera snapper fanges også samt needlefish, tun og roosterfish tager gerne en popper. På jig får vi også forskellige jacks, seabass på over 10 kg, cubera snapper, sierra mackerel, groupere og flere andre.
Fiskeri med agn: Det er sådan vi fanger de fleste roosterfish og det er uhyre effektivt og ofte går der ikke mange minutter før første bid. I praksis kan det tit være sværere at få fat i agnfiskene end en roosterfish. Ind i mellem får vi også cubera snapper og amberjacks på agn.

Lidt om grejet: Alt grej bliver stillet til rådighed af båden.

Så hvad kan du forvente: Mange kommer her efter roosterfishen og der er en meget stor chance for at man får den på et ophold hos Bahia Rica. Thomas har specialiseret sig i at fange dem på levende agn. Der er dog en masse andre fisk at gå efter og man kan også forvente en del jacks og seabass. Cuberaen fanges også her men er mere sjælden, så det er ikke den man skal forvente at fange her. Offshore fanges ofte sejlfisk og yellowfin tun og ind i mellem kommer en marlin også forbi. Som med alt fiskeri er der nogle tilfældigheder der spiller ind, nogle gange render man ind i en masse YF fin tun og andre gange kommer der en masse doradoer forbi, det svinger lidt og er ikke til af forudsige.

Sæson: Offshore kan der fiskes og fanges fisk hele året. En tommelfingerregel er at sejlfisk er mest talrig i perioden december-april mens marlin er til stede fra maj-december, tunfisk er her altid og dorado fiskes bedst fra september-januar. Dog fanges alle fisk på alle tidspunkter af året.
Inshore fiskeriet har to sæsoner. Den grønne i maj-november og den gyldne i dec-april. I den grønne sæson ses lidt flere fisk end i den gyldne mens de store roosterfish mest ses i den gyldne sæson. Dog er der fisk hele året rundt.

Opholdet: Vi bor på en lodge der hedder Bahia Rica som ligger smukt ved stranden på halvøen Nicoya. Omkring ejendommen er der regnskov og masser af dyreliv og det føles næsten som at være i en zoologisk have, ikke så sjældent kommer der brøleraber og spidermonkeys helt ind til restauranten. Lodgen drives af et norsk par, Thomas og Vigdis, og de er yderst professionelle og servicemindede. Værelserne er ganske fine uden at være prangende. Der er fælles bad og toilet. Værelserne ligger i et hus på toppen af en skråning mens restauranten ligger helt nede ved havet kun få meter fra bådene.

Bahia Rica tilbyder en række andre aktivitet som kajakture, snorkling, hvalsafari, besøg på Tortuga Island og andre spændende ture.
Ofte kræver det en overnatning i San Jose fordi man lander sent på dagen, næste morgen bliver man afhentet på hotellet og blive transporteret til Puntarenas hvor man skal fange en færge til halvøen Nicoya. Chaufføren er behjælpelig med køb af færgebilletter og der er kun et stop på turen, der hvor vi skal af. Turen er meget seværdig og en oplevelse i sig selv og tager ca. 1 time. Ved kajen bliver man mødt af en repræsentant fra Bahia Rica som tager os den korte tur til lodgen. Eftermiddagen bruges på afslapning og akklimatisering, alternativt kan arrangeres en eftermiddagstur på havet.

Inkluderet

  • 7-8 overnatninger på lodge/hotel i delt dobbeltværelse
  • Morgenmad på Bahia Rica
  • 5 dages guidet fiskeri
  • Drikkevarer og frokost ombord på båden
  • Fiskegrej (undtaget fluegrej)
  • Fisketegn til Costa Rica
  • Fly til Costa Rica og retur
  • 1 stk. bagage på flyet af maks. 20 kg pr. stk., stangrør er ikke inkluderet
  • Transport til lodgen (færgen er ikke inkluderet. Ca.20 kr.)
  • Overnatning i San Jose

Ikke inkluderet

  • Aftensmad på Bahia Rica
  • Al mad i San Jose
  • Færgebillet (ca. 20 kr. hver vej)
  • Drikkepenge
  • Rejseforsikring og afbestillingsforsikring

Priser pr. person v/ 3 rejsende (3 dages inshore, 2 dage offshore) fra 18.998,-
Priser pr. person v/ 4 rejsende (3 dages inshore, 2 dage offshore) fra 16.998,-

Pris for ekstra dag inshore pr. person v/3 rejsende 1.498,-
Pris for ekstra dag offshore pr. person v/3 rejsende 1.798,-
Pris for ekstra dag inshore pr. person v/4 rejsende 1.198,-
Pris for ekstra dag offshore pr. person v/4 rejsende 1.398,-

Flere billeder

gxcostaricasecondary9
gxcostaricasecondary8
gxcostaricasecondary7
gxcostaricasecondary6
gxcostaricasecondary5
gxcostaricasecondary4
gxcostaricasecondary3
gxcostaricasecondary2
gxcostaricasecondary1

x
x