Australien

Hvis du bare én gang i livet vil prøve noget ud over det sædvanlig er her chancen for en stor oplevelse med fantastisk fiskeri og natur. Hernede skal man passe på at man ikke kører en kænguru eller emu ned på vejen eller snubler over en havskildpadde på stranden.

Individuel rejse
Trip type: Individuel rejse
overview_teaser: Leder du efter det helt store fiskeeventyr så har vi allerede fundet det for dig. I Exmouth i Vestaustralien findes et af de mest fiskerige økosystemer i verden.
Rejsekategori: Fiskerejser
Fiskerejse - type: Big game, Popping og jigging, Eksotisk
Land: Australien

Det er ikke så kendt som mange af stederne på østkysten og det har måske noget at gøre med at byen er ekstremt isoleret fra omverdenen. Nærmeste store by ligger 1600 km væk og derfor er eneste reelle mulighed at flyve dertil. Hele byens eksistens er centreret omkring Ningaloo Reef som får både lystfiskere, dykkere og andre turister til at besøge området. Især kommer folk for at se pukkelhvaler, hvalhajer og mantarays som findes her i store mængder i sæsonen. Fiskeriet her er et af de mest alsidige vi har prøvet indtil nu og selvom stedet er verdensberømt for et formidabelt marlin fiskeri er det faktisk alt det andet fiskeri vi synes er spændende. Her er både kastefiskeri, trolling, jigging og fiskeri med agn på bunden og fiskene ligner slet ikke nogen vi kender fra den nordlige halvkugle. Det er eksotiske arter red emporer, chinaman fish, queenfish, potato cod og ruby snapper. På kastefiskeri mødes dog også nogle velkendte fisk som GTér og spanish mackrel.

Fiskeriet: Josh er vores skipper og han ejer en stor moderne fiskemaskine med masser af hestekræfter og plads ombord. Han har rigget båden til så den er optimalt tilpasset lystfiskere og han kan hurtigt skifte fra trolling opsætning til kaste eller mede opsætning. Båden fragtes på trailer så vi kan flytte mellem 2-3 ramper så vi altid er tæt på fiskepladserne.

Trolling: Som nævnt er Exmouth kendt for at være et af de bedste steder i verden til at fiske marlin og Josh er kendt som den bedste skipper i Exmouth. Det er den sorte og den blå marlin man fanger her. Derudover fås sejlfisk, dorado og tunfisk som bi-fangster. En dag uden 2-3 tilbud fra marlin er en dårlig dag.

Kastefiskeri: Her er det GT´er og spanish mackrel der står på menuen. GT´erne fås op til 40 kilo mens der er virkeligt store makreller i området. Af andre fangster er barracuda, golden trevally, red snapper, jobfish og diverse tun-arter.
Fiskeri med agn: Det er her vi oplever alle de anderledes og sjove arter. Vi fisker med agn på bunden præcis som man gør herhjemme på f.eks. Nordsøen og det er noget folk altid synes er sjovt. Fangsterne er fisk som sjove grouper arter, snappere, emporer arter, big eye trevally og mange mange flere som vi ikke kan nævne her. De fleste fisk er glimrende spisefisk som vi får med hjem til aftensmaden.

Jigging: Her er det især en stor bestand af cobia vi jagter, det er en fascinerende fisk som ofte følges med hajerne eller mantarays. De bliver meget store og fisk på op til 60 kilo er fanget. Vi får også GT´er, andre trevally arter, queenfish og groupere.

Hajer: Aldrig har vi mødt så mange hajer før, de er faktisk lidt af en pestilens her da de ofte spiser de fisk vi får på krogen. Men vil man fange hajer er her garanti for fangst. Det er bullshark, bronze whaler, ocean whaler, hammerhaj og tigerhaj.
Alt fiskegrej leveres af båden

Sæson: Der kan fiskes i Exmouth året rundt. I vores vinter er fiskeriet stabilt efter alle arter til gengæld er det tyfon sæson og området rammes ind imellem af noget blæst. Det er dog ikke hvert år det sker.  

Opholdet: Vi bor i lejet hus eller i hytter hvor vi selv skal stå for maden. Området byder på forskellige oplevelser og man kan bl.a.  opleve havskildpadderne lægger æg i december til februar og også se æggene klække i januar-marts. Ofte møder man både kænguruer og emuer i og omkring byen. På grund af den øde beliggenhed er priserne på alt ret høje hvorfor vi så vidt muligt spiser selv-fangne fisk. Byen huser omkring 2000 indbyggere og her er et par supermarkeder, bageri, café og 2 grej shops. Temperaturen er for det meste høj, over 30 grader hele året rundt.

Hvad kan du forvente: På denne tur får du en total oplevelse ud over det sædvanlige. Fiskeriet er nærmest jomfrueligt og alle de sjove arter er her mange af. Tilmed kan det krydres med en god chance for at fange en marlin. Det er utroligt sjældent at man på samme tur kan fiske næsten alt slags fiskeri i høj klasse, men det kan man her. Vi tør næsten garantere en masse nye PR til CV´et. Desuden får man oplevet en lille flig af et helt andet kontinent og vi har endda også lidt tid i Perth til at se byen eller havneområdet i Freemantle. Vi synes at det er en totaloplevelse som er hver at rejse efter og selvom det virker meget langt væk kan man med nutidens moderne fly stå i Australien på under 20 timer.

Inkluderet

Kommer snart

Ikke inkluderet

Kommer snart

Flere billeder

gxaustraliensecondary7
gxaustraliensecondary8
gxaustraliensecondary6
gxaustraliensecondary5
gxaustraliensecondary4
gxaustraliensecondary3
gxaustraliensecondary2
gxaustraliensecondary1

x
x