Nicaragua

Costa Ricas nordlige nabo er Nicaragua og her kan man få en lidt mere autentisk oplevelse da landet slet ikke er udviklet på samme måde som sin sydlige nabo. Vi har lavet en kort kort som kan gøres i forlængelse af en af vores Costa Rica rejser. Her besøges Granada, Ometepe Island belliggende i Lake Nicaragua og San Juan del Sur ved Stillehavet.

Individuel rejse
Grupperejse
overview_teaser: Oplev det eksotiske Nicaragua med Kolonibyer, vulkaner, strande og dens store Lake Nicaragua

Dag 1:
Vi kører tidligt om morgenen op til Peña Blanca, der er grænsen mellem Costa Rica og Nicaragua. Her
skal vi over grænsen, hvilket godt kan tage nogen tid, da forholdet mellem Costa Rica og Nicaragua
ikke er det bedste. På Nicaragua siden venter vores bil på os og vi kører straks til Rivas, hvor vi drejer af ud til byen San
Jorge. Her skal vi med færgen over til øen Ometepe ude i Nicaragua søen. Når vi kommer til øen, kører vi
direkte til vores hotel, hvor vi forventer at ankomme hen på eftermiddagen.

Resten af dagen behøver vi ikke andet end at slappe af, nyde naturen, søen, solen og varmen. Det
gør vi ved stranden lige ved vores hotel.
Hvis vi har lyst, kan vi også leje en kajak eller kano og derefter sejle rundt omkring søen.
Vi kan også tage med på en vandretur op af vulkanen La Concepción, der er 1.610 meter høj. Så vi
når ikke helt op på toppen.

Dag 2:
I dag forsætter vi med at udforske Ometepe, der med sine to vulkaner har form, som et 8 tal.
Dagen starter med, at vi kører ind til byen Altagracia, der er en af øens to hovedbyer og centrum for
kommunen af samme navn.
Vi besøger det lille museum, der ligger tæt ved centrum og hvor vi kan studere genstande fra
indianertiden.
Derefter kører vi til Charco Verde, der er en lille naturpark, hvor vi går en tur gennem mangoen og
ud til søen. Hvis vi er heldige, møder vi aber undervejs. Her ligger også en restaurant. Så vi får også
lidt frokost, inden vi kører videre.
Om eftermiddagen tager vi hen til det private museum El Ceibo. På museet får vi Nicaraguas historie
fortalt gennem pengesedler gennem alle tider, startende med kakaobønnen, der var det første
betalingsmiddel i Amerika.
Ved siden af ligger et andet museum med keramik fra tiden før Columbus. Der er flere end 1.500
forskellige stykker, der alle kan ses.
Vi kører også forbi en slags naturlig swimmingpool, hvor der kan bades i vand opvarmet af vulkanen,
ligesom vandet indeholder forskellige kemikalier, der skulle virke foryngende.

Dag 3:
Efter morgenmaden kører vi ned til færgelejet for at komme med en færge tilbage til fastlandet og
San Jorge. Herfra er der godt en times kørsel frem til Miravalle Canopy Tours på Mombacho
Vulkanen.
Her skal vi på en time langs svævebane tur ned gennem skoven. Under turen er der stop på en
række platforme oppe i trætoppene. Her bliver der rig lejlighed til at studere naturen og dyrelivet,
ligesom vi vil kunne nyde udsigten ud over Nicaragua søen.

Herfra kører vi de sidste 15 km., inden vi når til Granada.
Her starter vi med at besøge det kendte museum Mi Museo med præcolumbiansk keramik skabt af
danskeren Peder Kolind.

Efterfølgende går vi en tur i Granadas smukke centrum, der er bygget i den gamle kolonistil og har
fået UNESCOs blå stempel, som en af verdens kulturarv.

Herfra kører vi ned til havnen og sejler en tur rundt mellem de mange små øer – las Islestas, der
ligger lige uden for Granada i Nicaragua søen. Man siger, at der er lige så mange øer, som der er
dage i året. Mange af dem er ikke større end danske parcelhusgrunde og de fleste er beboet.
Derfra fortsætter vi mod nord ud af byen for efter solnedgang at komme op på Masaya vulkanen,
som er en af de eneste vulkaner i verden, hvor man kan køre op til kraterets kant. Når vi kommer op,
kan vi nede i bunden af krateret se den kogende rødglødende lava.

Dag 4:
Vi starter dagen med at besøge cigarfabrikken Mombacho Cigars, der fremstiller kvalitetscigarer til
eksport. Her kommer vi på en guidet tur, hvor vi ser hele processen med at fremstille supergode
cigarer. Hvis vi er interesseret, kan vi også selv få lov til at rulle en cigar, som vi så kan tage med os.

Herefter forlader vi Granada og kører de ca. 100 km. sydpå for at komme til fiskerlandsbyen San Juan
del Sur, der er et gammelt fiskerleje ved Stillehavet. I dag er det også et turiststed med mange
hoteller og restauranter.
Vi kan bruge resten af dagen til enten at ligge ved stranden og udforske byen, men vi kan også køre
op for at besøge Cristo de la Misericordia, der er en kæmpe Kristus figur, som kan ses i hele bugten.

Hvis det er bestilt i forvejen, kan eftermiddagen også bruges til en fisketur på Stillehavet. Her er der
mulighed for at fange tunfisk, men også se kæmpeskildpadder, delfiner og hvis vi er rigtig heldige og
en af de store hvaler, der holder til her i nærheden.
Hvis vi kommer på det rigtige tidspunkt på året og månen står rigtigt, kan vi om aftenen tage ned til
Playa La Flor, der er et naturreservat, hvor kæmpeskildpadderne om aftenen kommer ind for at
lægge sine æg og grave dem ned i sandet. Man ved aldrig hvor mange skildpadder, der kommer op.
Den ene aften kommer der måske kun to og den anden hundredvis.

Dag 5:
Efter morgenmaden begynder vi turen tilbage til Costa Rica, men inden standser vi ved Parque de
Aventura las Nubes.
Her skal vi på bjergkørsel i en ATM op til udkiksposten oppe på bjerget. Undervejs op er der chancer
for at se dovendyr og aber. Oppe ved udkiksposten er der en smuk udsigt ud over San Juan del Sur
bugten, ligesom vi kan tage et Tarzan spring eller endnu en Canopy tur. Der er også en lille park, hvor
der opdrættes grønne leguaner, som efterfølgende udsættes i naturen. Her kan vi komme meget tæt
på leguanerne.

Herfra kører vi videre til grænsen til Costa Rica, hvor vi afleverer bilen og herfra kommer vi igen ind i
Costa Rica.

Inkluderet

  • Alle transporter inkl. spansktalende chauffør fra Liberia i Costa Rica
  • 4 nætter med med morgenmad(undtaget ophold på Ometepe Island)
  • Alle ture nævnt i programmet

Ikke inkluderet

  • Andre ture som ikke er nævnt i programmet
  • Morgenmad på Ometepe Island
  • Skatter og omkostninger ved at krydse grænsen mellem Costa Rica og Nicaragua
  • Rejse- og afbestillingsforsikring, vi anbefaler Europæiske som kan købes via os
  • Drikkepenge

Priser pr. person baseret på 2 personer der rejser sammen i delt dobbeltværelse

Turistklasse              5.980,- kr.

.

 

 

Flere billeder

volcan-concepcion-nicaragua-147500245248gnk-1280x800
297201809766e50250f5o
cigars-table-web
asts8270-a
Masaya20166DIMG3955
ISLA-DE-OMETEPE-e1469121500799-1140x530
IMG5521
ifoodies-fru4
http-cdncnncomcnnnextdamassets150206130527-nicaragua-ometepeon-lake-nicaragua

x
x